Vejr

Tidligere pædagogs vindposer hjælper dig sikkert over Storebælt

Storebælts vindposer bliver ikke syet på et stort industrielt anlæg – de bliver til blandt lynlåse og oplægning af bukser i en systue i Kerteminde.

At se vindretningen med et stykke stof er en teknologi, der er mindst lige så gammel som kunsten at sejle. Men metoden holder stadig. Hver eneste dag kigger piloter i lufthavne og bilister på vej over broer på vindposer for lige at orientere sig om vinden. Og netop vindposerne på Storebæltsbroen kan vi takke Bitten Nannestad for.

For seks år siden droppede hun jobbet som pædagog for at starte sin egen systue i en lille, gul ejendom i Kerteminde. Og to år senere kom en særlig kunde ind i butikken. Det var Erik Christiansen fra den lokale profiltøjvirksomhed Hejtex, der havde brug for nogle vindposer.

Erik Christiansen kom med mønster og skabelon, og siden er det gået slag-i-slag for den lille systue. Nu syr Bitten Nannestad omkring 25 vindposer om året.

- Jeg gør det ofte uden for åbningstid, for det fylder det hele. Så det er svært også at have kunder, der skal have ordnet ting, siger hun.

Vindposerne består af mange firkanter, som Bitten Nannestad syr sammen på maskine.

- Det kræver ro. Jeg tager alle de her firkanter og starter med at sy dem sammen. Så sidder jeg med maskinen, og så kører det som en fabriksproduktion. Og lige pludselig er der en flok poser, fortæller hun.

En af Bitten Nannestads vindposer danser i vinden på Storebælt.

Selvom teknologien er gammel, holder den stadig, og Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef hos Storebæltsforbindelsen, fortæller, at de ikke har tænkt sig at droppe vindposerne, selvom broens rigtige sikkerhedsudstyr er moderne grej, der med digital præcision kan fastslå vindforholdene.

- Vi har ingen planer om at tage dem ned. Vi synes stadig, det er en god lavpraktisk måde at vise trafikanterne, hvor vinden kommer fra, siger han.

Vindposerne kan nemlig noget, skilte ikke kan. De kan på let aflæselig måde vise vindretningen ude på broen, præcis hvor bilisterne har brug for det.

- Med skiltning advarer vi mod sidevind og vindstød. Når man kommer ud i nærheden af, hvor det er værst, kan man se vindretningen, og det kan vi ikke gøre på vores almindelige skilte, siger han.

Så du ved, hvorhen vinden blæser

Vindposerne er dermed udelukkende sat som information til trafikanterne.

Det digitale udstyr på broen omfatter fem målestationer, som bruges til at varsle trafikanterne for vind i fire trin og i yderste instans lukke for broen.

Ud over de fem målestationer på broen har DMI også udviklet et særligt prognoseværktøj for vindstyrken til Storebæltsforbindelsen, så de sikkerhedsansvarlige har en ide om udviklingen over det kommende døgns tid.

Bitten Nannestad syr alle vindposer i sin lille systue i Kerteminde.

Men selvom det digitale udstyr virker, vil der altså fortsat hænge vindposer, og de vil formentlig komme fra Kerteminde en rum tid endnu. Storebæltsforbindelsen er så tilfreds med Bitten Nannestads håndsyede vindposer, at hun også har fået en aftale om at levere til Farøbroerne.

Vindposerne er 185 centimeter lange med en diameter på 40 centimeter ved indgangshullet. Poserne hænger ude i al slags vejr, og det slider på dem.

Bittens hemmelighed

Efter et halvt års tid skal de skiftes til en ny pose fra Bitten Nannestads hånd, og der er muligvis gemt en lille hilsen i linningen.

- Der er en lille hemmelighed. Inden jeg monterer posen, skriver jeg på stativet. For det meste skriver jeg bare lige måned og årstal, men jeg kunne da også finde på at skrive noget andet sjovt. Det er der jo ikke nogen, der ved noget om, når de kører over Storebælt, siger hun, men hun vil ikke ud med, hvad hun eventuelt skriver:

- Det er hemmeligt, så det kan man ikke vide. En lille hilsen til mågerne måske?