Vejr

Kloden sætter igen en varmerekord - dansk professor er bekymret

Arkivfoto

For fjerde gang i år satte en måned ny varmerekord. Samtidig stiger mængden af CO2 i atmosfæren. Vi har tiden imod os, siger Sebastian Mernild.

Endnu en gang har vi haft en måned, der har sat global varmerekord.

Ifølge den europæiske klimaovervågningstjeneste Copernicus blev oktober 0,69 grader varmere end gennemsnittet af perioden fra 1981-2010.

Det gør oktober 2019 til den varmeste, der er registreret på Jorden, siden dataindsamlingen begyndte i 1979, og det svarer til en global temperaturstigning på hele 1,3 grader siden den førindustrielle tid fra 1850-1900, der af FN's klimapanel anvendes som målestok.

De fem varmeste oktober måneder er nu alle målt inden for de seneste fem år, mens det er fjerde gang i år, at en måned sætter ny global varmerekord.

Og rekorder kan være noget, vi skal vænne os til.

- Vi har de seneste år set flere måneder sætte nye varmerekorder, og med en stigende koncentration af CO2 i atmosfæren øges sandsynligheden for disse rekorder. Det er ikke uventet, siger den danske klimaprofessor Sebastian Mernild til TV 2 VEJRET.

Store regionale forskelle

Det var især på den nordlige halvkugle, temperaturen i oktober var højere end normalt.

I stort set hele det arktiske område, over det østlige USA og Canada samt i store dele af Mellemøsten, Nordafrika og den nordlige del af Rusland, var det stedvis mere end fem grader varmere end en normal oktober.

Global temperatur i oktober 2019 - i forhold til gennemsnittet for 1981-2010.

Der har dog også været områder med meget koldere vejr end normalt. Det vestlige USA og Nordskandinavien udmærkede sig ved at have en usædvanlig kold oktober.

I Norge blev oktober den koldeste i 10 år, og i Karesounda i det nordlige Sverige blev der målt -23,9 grader sidst på måneden. Det er ifølge den svenske vejrtjeneste SMHI den laveste temperatur, der er målt i Karesounda i oktober siden 1984.

At det kan blive så koldt nogle steder, i en globalt set varm måned, er der ikke noget unormalt i.

Sebastian Mernild forklarer, at store udsving i temperaturen regionalt er helt naturligt, og noget vi ser hver eneste måned. Samlet set er det blevet varmere, og ser man det på en længere tidsskala, viser data fra NASA, at siden 1880 er hele 98 procent af Kloden blevet varmere.

- Det er bekymrende, siger Sebastian Mernild.

Drivhusgassen sætter også rekord

Samtidig med varmerekorden, sætter koncentrationen af CO2 i atmosfæren også rekord.

Målingen af atmosfærens indhold af CO2 begyndte på Hawaii i slutningen af 1950'erne, og siden har koncentrationen aldrig været højere i oktober måned end nu.

Sidste år blev der i oktober målt 406 parts per million (PPM), mens tallet i år er på 409 PPM.

Og intet tyder på denne udvikling vender.

Udledningen af CO2 stiger fortsat år for år (Arkivfoto).

Stiger mere end nogensinde

I de seneste 70 år er indholdet af CO2 ikke blot steget år for år - det er også steget med stadig stigende vækstrater.

Den gennemsnitlige tilvækst af CO2 i atmosfæren set over en årrække på 10 år var i 2018 højere end nogensinde registreret.

- At koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger er forventeligt, men det er samtidig meget bekymrende, for det giver endnu mere energi i vores klimasystem, som så igen fører til en yderligere temperaturstigning på Jorden, siger Sebastian Mernild.

Mange af verdens lande har skrevet under på Parisaftalen, der indeholder en målsætning om, at den globale udledning af drivhusgasser skal toppe så hurtigt som muligt og derefter falde hurtigt. Men i 2018 steg udledningen.

Ifølge Det Internationale Energi Agentur, IEA, blev der i 2018 udledt 33 gigatons CO2, hvilket er 1,7 procent mere end året før.

Vi har tiden i mod os

I Parisaftalen er der en langsigtet målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader – samt at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Klimaprofessor Sebastian Mernild.

Med en oktober, der er 1,3 grader varmere end i den førindustrielle tid, er vi ved at nærme os den nederste af de to grænser, som klimaforsker Sebastian Mernild allerede anser for at være umuligt at undgå.

- Vi har ganske enkelt tiden imod os. Med de vækstrater vi ser i koncentrationen af CO2 i atmosfæren kombineret med den manglende politisk handling, der er helt nødvendig, så er det er meget sandsynligt, at vi når de 1,5 grader - og måske kan vi kun nå at holde temperaturen på Jorden under to grader, siger Sebastian Mernild.

Det kræver ifølge Sebastian Mernild en global indsats mod en global udfordring.

- De politiske intentioner er gode nok, men vi mangler at se en handlingsplan for, hvordan man kommer derhen, hvor vi gerne vil. Alene i Danmark er det stadig svært at se, hvordan vi vil nå en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030. Politikerne skal snart til at træde i karakter, lyder opfordringen fra klimaprofessoren.