Vejrvært undviger løbsk kamera

Kameraet kørte ind foran Danmarkskortet, hvor Jens Ringgård Christiansen var i gang med sin vejrudsigt.

Og dagens vejrudsigt: Kamera sådan lidt fra forskellige retninger. Teknik kan nogle gange være drilsk, og det måtte meteorolog ved TV 2 Vejret Jens Ringgård Christiansen sande, da han onsdag formiddag var ved at uddybe regnbygernes drift hen over Danmark.

Pludselig stak hans kamera af for at filme de to NEWS-værter Miriam Zesler og Kristian Ring-Hansen Holt. Kameraerne er styret af mennesker, men der er også automatiske funktioner, der kan drille.

De to værter var tydeligt opmærksomme på, at kameraet var kørt over for at filme dem, men kunne ikke gøre andet end at grine af situationen, hvorefter kameraet kørte ud igen.

Efter et klip tilbage til vejrværten på et andet kamera, ses det, hvordan han må træde væk fra sin plads foran Danmarkskortet, da et kamera kommer hen mod ham.

- Jens Ringgård på flugt fra et kamera, og som vi hørte til sidst. Kamera fra flere vinkler. Det har vi faktisk aldrig hørt i vejrudsigten før, sagde Kristian Ring-Hansen Holt for at lukke episoden med et grin, inden han kunne vende tilbage med en nyhed om politiets muligheder for bedre overvågning af det offentlige rum.

Og sådan er det. Nogle gange bliver man ramt af dårlig karma, andre gange bare af et kamera. Det er heldigvis sjældent det sker.

Jens Ringgård Christiansen fortæller, at det kun er tredje gang i sin karriere, at han har følt sig jagtet af et kamera.

Kameraet overtog for en kort bemærkning værtens plads under vejrudsigten.
Kameraet overtog for en kort bemærkning værtens plads under vejrudsigten. Foto: TV 2