Vores jord

En tredjedel af ishavet på Nordpolen er forsvundet

NASA-data, der visualiserer forskellen på minimumudbredelsen af is i 2019 og sammenlignet med gennemsnittet for perioden mellem 1981 og 2010. Nasa Handout / Ritzau Scanpix

Nordpolens is skrumper, og satellitdata viser, at vi de seneste 13 år har haft de mindste iskapper.

Global opvarmning fører til klimaforandringer, og dette er allermest synligt i de arktiske egne, hvor sneen og isen smelter. Siden 1979 har satellitter overvåget is-udbredelsen, og tendensen er meget tydelig - der bliver mindre og mindre is.

18. september blev udbredelsen af den arktiske havis målt til 4,15 millioner kvadratkilometer, hvilket er den næstlaveste, der er målt. Rekorden er fra 2012, hvor man 17. september målte 3,39 millioner kvadratkilometer.

Størrelsen på den arktiske havis varierer meget i løbet af året, hvor der er meget is om vinteren, imens den smelter over sommeren. Den maksimale is-udbredelse ser man midt i marts, og minimum findes normalt midt i september. Herefter vil isen igen begynde at vokse i takt med lavere sol og lavere temperaturer.

Visualisering af den arktiske havis de seneste 40 år. Visualiseringen er inspireret af en visualisering som Neil Kaye fra Met Office har produceret.

På grund af store variationer fra år til år benytter man 30-årsperioder, når man skal beskrive klimaet. I perioden fra 1981 til 2010 var den gennemsnitlige minimum-is-udbredelse 6,25 millioner kvadratkilometer.

De 4,15 millioner kvadratkilometer, der er målt i år, er altså 34 procent mindre end gennemsnittet for 1981 til 2010.

Selvom man i 2012 havde mindre is end i år, så er tendensen meget tydelig. De seneste 13 år er også de 13 år, der er målt mindst is i de 40 år, hvor satellitdata har været i brug.

Måling af havisens tykkelse nær Antarktis.

I 2007 og 2016 var minimum-is-udbredelsen meget tæt på i år. Her blev isudbredelsen estimeret til henholdsvis 4,16 og 4,17 millioner kvadratkilometer. Data i denne artikel er fra NSIDC og NOAA.