Vores jord

Ozonhullet har ikke været mindre i tre årtier

Ozonlaget beskytter jorden mod solens skadelige stråler.

Med kun fem millioner kvadratkilometer er det beskadigede ozonlag over Sydpolen i dag mindre end på noget andet tidspunkt siden 1980’erne.  

Et af de første omdrejningspunkter i debatten om klimaforandringer var hullet i ozonlaget.

Brug af særligt freon var ved at ødelægge et af de lag i atmosfæren, der beskytter os mod solens stråler, opdagede forskere for snart 35 år siden.

Men nu er der godt nyt.

For ifølge EU's atmosfæriske overvågningsservice, CAMS, er hullet over Sydpolen nu mindre end på noget andet tidspunkt de seneste tre årtier.

Hullet er generelt blevet mindre, siden effekten af et internationalt forbud mod de såkaldte CFC-gasser fra 1987 begyndte at slå igennem.

Men CAMS oplyser, at hullet er under halvt så stort som normalt her i midten af september.

- I 1980'erne kunne man se hullet blive større år for år, og forbuddet slog ikke igennem fra dag et. Ti år senere var der stadig mange, der havde et freonkøleskab stående, men det begyndte at gå i den rigtige retning, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Andreas Nyholm.

Pludselig stratosfærisk opvarmning

Hullet er nu nede på fem millioner kvadratkilometer. På denne tid sidste år var det mere end 20 millioner kvadratkilometer og året før ti millioner. Det er med andre ord ikke helt usædvanligt med udsving, men der er aldrig før målt så lille udbredelse af hullet som nu.

Hullets rekordlille størrelse skyldes dog ikke kun, at den menneskeskabte udledning af CFC-gasserne er blevet reduceret. Der er også en meteorologisk forklaring, forklarer Andreas Nyholm.

Grunden til, at hullet er særligt lille i år, er nemlig en såkaldt pludselig stratosfærisk opvarmning, der satte ind over Sydpolen i begyndelsen af september. Et fænomen, der relativt ofte opstår på den nordlige halvkugle, hvor der er megen landmasse i forhold til syd for ækvator, hvor fænomenet er relativt sjældent.

Ozon består af tre iltatomer, mens atmosfærisk ilt består af to. Ozonen bliver konstant skabt og nedbrudt igen i stratosfæren i 20 til 30 kilometers højde, og den proces har været i ligevægt, indtil CFC-gasserne begyndte at nedbryde det beskyttende lag.

Slået ud af balance

I løbet af 1980’erne blev forskere imidlertid klar over, at menneskeskabt forurening ødelagde ligevægten, så ozonlaget begyndte at svinde ind, og det internationale samfund besluttede at forbyde CFC-gasserne.

- Hvis ikke vi havde ozonlaget, ville vi blive grillet af de farlige UV-stråler fra solen. Uden det ville det være svært at opretholde livet her på jorden, siger Andreas Nyholm.

Det har længe været kendt, at forbuddet har haft en positiv effekt på ozonlaget.

- Der er ikke længere nogen, der er bekymret for ozonlaget. Det går simpelthen bare den rigtige vej, selvom man først regner med, at ozonlaget vil være helt genoprettet om omkring 40 år, forklarer Andreas Nyholm.

At ozonlaget nu tilsyneladende er ved at heles, er dog ikke ensbetydende med, at klimakrisen kan afblæses. Drivhusgasser som CO2 og metan fra fossile brændsler er den drivende kraft i forhold til at få temperaturen til at stige.

- Sammenlignet med at indstille brugen af olie, kul og gas var det relativt simpelt at holde op med at bruge CFC-gasser, men det her viser, at det kan lade sig gøre at lave en global forandring, hvis hele verden går sammen om det, slutter Andreas Nyholm.