Peter Tanev: Det skal du vide om klimaet

Der er ingen tvivl om, at vi står over for nogle næsten uoverstigelige udfordringer. Her giver jeg svaret på de største klimaspørgsmål.

Global feber

Hvad ser vi, hvis vi tager temperaturen på Jorden?

Den er ikke bare høj, men også stigende. Temperaturen på Jorden er steget cirka 1,1 grad siden 1880, og den forventes at stige mere i de kommende årtier.

Ifølge Paris-aftalen skal vi holde temperaturstigningen på maksimalt to grader, og dermed har vi kun 0,9 grader tilbage at give af. Mange mener dog, at det er urealistisk, og frygter en temperaturstigning på tre til fire grader.

Hvordan står det til med klodens is?

Skidt. Grønland mister 375 kubikkilometer is om året, og havisen ved Nordpolen nåede i 2012 den mindste udbredelse nogensinde. Her blev den målt til det halve af normal størrelse. Siden da er isen vokset en smule, men den er stadig langt fra det normale.

I det 20. århundrede har afsmeltet is alene fra Grønland fået vandstanden i verdenshavene til at stige 2,5 centimeter.

Hvad med den stigende vandstand?

De seneste 100 år er vandstanden i alt steget ti centimeter. Den globale vandstand stiger kun tre millimeter om året, men udviklingen forventes at accelerere, så vi får en samlet vandstandsstigning på omkring 80 centimeter over de næste 100 år. Det tal er dog forbundet med stor usikkerhed.

Hvis al isen på Grønland smelter, vil vandstanden i verdenshavene stige med syv til otte meter. Hvis Sydpolens is smelter bort, vil det være op til 60 meter.

Skal vi kalde det klimaforandringer eller global opvarmning?

Tja, begge dele går an. Det er to sider af samme sag. Opvarmning handler specifikt om temperaturen, hvor klima omfatter flere andre ting som ændrede nedbørsmønstre, mere ekstremt vejr og ændringer i de globale vejr- og vindsystemer.

Det er den globale opvarmning, forårsaget af drivhusgasser som CO2, der fører til de øvrige klimaforandringer.

Kan det nu også passe?

Vejret er helt skørt, men er det klimaforandringer?

Efter al sandsynlighed og lidt til. Man kan ikke sige, at enkelthændelser skyldes klimaforandringer, men vi ved, at antallet af ekstreme hændelser er stigende. Varmerekorderne har hobet sig sammen inden for de seneste 20-30 år, mens der globalt set næsten ikke optræder kulderekorder.

Vi kan se, at der kommer mere ekstremt vejr, og det hænger hovedsageligt sammen med varme og højere fugtighed. Videnskaben har længe forudset udviklingen, og nu står vi midt i den. Det er svært at komme til andre konklusioner, end at der er en sammenhæng.

Er det nu også vores skyld med alt det CO2?

Ja. CO2 forekommer naturligt i luften, men indholdet er steget kraftigt i takt med menneskets afbrænding af fossile brændsler. Og analyser viser, at det overskydende CO2 i atmosfæren kan føres direkte tilbage til menneskeskabt udledning. Det kommer altså med sikkerhed fra olie, gas og kul.

CO2-indholdet har svinget over tid, men der har aldrig været en stigning som den, vi oplever nu.

Er der ikke en naturlig forklaring?

Nej, egentlig ikke. I teorien kunne der godt være en anden forklaring på temperaturstigningerne. For eksempel en ændring i den stråling, vi får fra Solen. Men altså… Forskere over hele kloden har undersøgt det her igen og igen, og den mest sandsynlige forklaring er, at det er menneskets udslip af drivhusgasser, der er ved at ændre vores klima.

Hvorfor er der nogen, der tror, det hele er klimafusk?

Det er typisk folk, der bider sig fast i en lille flig af virkeligheden og siger, at en eller anden klimaekstrem er set før, og dermed konkluderer, at intet passer.

Vi hører også tit argumentet om, at der i forhistorisk tid har været store mængder C02 i atmosfæren, men dengang var det naturligt, fordi der ikke var mennesker på Jorden.

Det minder om, når folk insisterer på, at det ikke er farligt at ryge, fordi deres storrygende onkel blev 95 år. Men rygning er farligt. Og de menneskeskabte klimaforandringer er en realitet.

Danmark og hele den varme verden

Hvor nervøs skal jeg egentlig være?

Meget. Tager vi de pessimistiske briller på, kan vi se klimaflygtninge, oversvømmelser, dødbringende vejrfænomener, så der er nok at være nervøs over.

Tager vi de lidt mere optimistiske briller på, er den internationale klimabevidsthed stor, og der altså taget mange tiltag i retning af et fossilfrit samfund.

Om det er for lidt og for sent, kan kun tiden vise.

OK, hvad gør vi så?

Det er nemt. I teorien i hvert fald. Vi skal holde op med at brænde olie, kul og gas af, og så skal vi plante en masse blivende skov, som kan opsuge den CO2, vi har forurenet atmosfæren med. I praksis kniber det lidt mere. Det er en lang, omstændelig proces at omstille samfundet, og der er ikke umiddelbart nogen tegn på, at nogen vil indstille udvindingen af fossile brændsler.

Verdensledernes bedste bud er Paris-aftalen, men mange forskere er skeptiske, i forhold til om den overhovedet er nær nok. Et andet bud på, hvor vi skal se hen, er den private sektor og den teknologiske udvikling.

Vindmøller og solceller kræver store investeringer, kæmpe anlæg og yderligere udvikling af den eksisterende teknologi. Men ressourcerne er der. Hver eneste dag er der nok energi i sol og vind til at dække hele klodens behov mange tusinde gange.

Hvad er den dér Paris-aftale?

I 2015 blev 195 lande enige om at holde den globale temperaturstigning under to grader samt at stræbe efter at holde stigningen under 1,5. Det var en historisk aftale, men det var også frivilligt, om man ville leve op til den, og blandt andet har USA trukket sig igen.

Aftalens omdrejningspunkt er reduktion af drivhusgasser gennem grøn omstilling, men den omfatter også klimatilpasning og finansiering.

Hvad nytter det, at Danmark gør noget, når nu vi er sådan et lille land?

Selvom Danmark stoppede al udledning i morgen, ville det næppe kunne mærkes i forhold til den globale udledning. Vi udgør trods alt mindre end en promille af Jordens befolkning. Men vi er langt med den grønne omstilling af energiforsyningen til vind og til dels sol, og der kan vi være et foregangsland for andre.

Skal vi klappe os selv på skulderen, har vi været med i front inden for udvikling af vindmøller og forskning i vindenergi. Det er en industri, der har spredt sig til hele verden.

Hvis vi sætter os for at være ’verdens grønneste land’, kan vi være med til at gøre global forskel som det gode eksempel.

Hvor lang tid har vi egentlig til at redde Jorden?

Det er et godt spørgsmål, men umuligt at svare på. Det ligger i spørgsmålet, at klimaforandringer er Jordens eller i hvert fald menneskets undergang, og det kan man ikke sige, at det er.

Klimaforandringerne kan betyde, at store områder på længere sigt bliver ubeboelige, og at forudsætningerne for menneskets eksistens på Jorden kommer til at ændre sig helt grundlæggende, men det er med en stor streg under ordet ’kan’. Mennesket er utroligt tilpasningsdygtigt, og der skal en del til at blæse os helt af planeten.

Over de seneste 100 år har vi hævet CO2-niveauet med mere end 30 procent. Vi ved, at resultatet er et varmere klima, men der er også mange åbne spørgsmål. Vi ved ikke, hvor alvorlige konsekvenserne bliver på længere sigt. Det store spørgsmål er, om vi tør vente og se, eller om vi vil forsøge at ændre den nuværende udvikling.

Dine valg i hverdagen

Kan jeg gøre noget?

Ja, men det er nok ikke det, du tror. Grundlæggende skal hele samfundet lægges om til fossilfrit. Vi skal holde op med at bruge den olie, kul og gas, der er dannet og har lagret kulstof over millioner af år. Så det bedste, du kan gøre, er at kræve, at politikerne leverer de strukturelle forandringer, der skal til.

Stort set alt koster på CO2-kontoen, og selvom du kan reducere dit aftryk, bliver du aldrig CO2-neutral i et fossildrevet samfund. Det ville måske kræve, at du fik reduceret dit CO2-aftryk til en tiendedel, og det kan man ikke.

Men selvfølgelig kan du bevæge dig i en mere klimavenlig retning. Det vil typisk også være der, du sparer nogle penge. Tjek dit strøm- og varmeforbrug, og skær, hvor du kan. Kør mindre i bil, og flyv mindre. Spis mindre kød, smid mindre mad ud. Køb mindre tøj, sorter dit affald. Det er på mange måder en sund øvelse.

Skal jeg stoppe med at spise kød?

Tja, det er en smagssag. Kød er en større klimasynder end grøntsager, men verden holder ikke op med at bruge fossile brændsler, fordi du holder op med at spise kød. Og grøntsager koster også CO2.

Hvis du skal holde op med at spise kød, er det særligt oksekød, du skal starte med. Køerne udleder drivhusgassen metan, og der bliver ryddet store skovområder for at få plads til kvæget. Samtidigt trækker transport og slagtning også kraftigt ned i klimaregnskabet.

Lyst kød som for eksempel kylling belaster kun klimaet med en tredjedel i forhold til oksekød. Og så er der dem, der spiser insekter som en klimavenlig proteinkilde. Det er nok lige en tanke, man skal vænne sig til.

Hvad nytter det overhovedet, at jeg gør noget?

Hvis alle gjorde, hvad de kunne, for at mindske deres CO2-udledning, ville det naturligvis trække i den rigtige retning, men det ændrer ikke på, at det er den overordnede brug af fossile brændsler, der skal stoppes.

På den måde er det en strukturel ting, der skal løses oppefra. Der er stadig ikke nogen, der taler om at holde op med at pumpe olie op fra jorden. Men selvfølgelig bør alle have klimaet i baghovedet.

Er det rigtigt, at benzinen skal udfases?

Ja. Fossile brændstoffer er hovedparten af problemet. Der er undersøgelser, der viser, at el-biler også belaster klimaet, men det skyldes i vid udstrækning, at de produceres med hjælp fra fossil transport og energi.

Hvis det bagvedliggende samfund var fossilfrit, ville el-bilens fossile aftryk også forsvinde.

Klimaet helt ude i skoven

Er de store skove Jordens lunger?

Nej, det er en skrøne. Der er utroligt mange gode grunde til at både bevare og øge Jordens skovarealer, men ilt er ikke en af dem.

Amazonas producerer godt nok 20 procent af Jordens ilt, men Amazonas bruger altså også 20 procent af Jordens ilt igen.

En skov bruger den samme mængde ilt, når træerne forrådner eller brænder, som den producerer, når den vokser.

Optager skovene overhovedet CO2?

Ja, men de afgiver den også igen. Et stort træ kan optage mange ton CO2 gennem dets vækst, men når træet senere nedbrydes eller brændes, ryger CO2'en tilbage i kredsløbet.

Derfor skal træ ses som et CO2-lager. Hvis vi øger mængden af træ, bliver der lagret mere CO2. Hvis mængden af træ mindskes, bliver der lagret mindre.

Vi skal altså have flest mulige træer i vækst og mest muligt træ bevaret efter fældning for at øge CO2-lagret.

Hvad skal vi stille op med alt det træ?

Den optimale løsning er at udvide skovarealerne samt hele tiden at udskifte de fuldt udvoksede træer med nye. Dette forudsætter selvfølgelig, at de fældede træer bliver bevaret som for eksempel tømmer.

Der er også en kæmpe bonus, når træ erstatter nogle af de mere klimatunge byggematerialer som beton.

Hvis træet bruges som brændsel, udleder det godt nok CO2, men så sparer det samtidig atmosfæren for CO2 fra det fossile alternativ.

Drivhuseffekten - både din ven og din fjende

Forklar lige, hvad drivhuseffekten er?

Drivhuseffekten er atmosfærens evne til at holde på en del af Solens varme ved hjælp af drivhusgasser. Drivhuseffekten giver Jorden et klima i balance på omkring 15 graders varme, mens det uden drivhuseffekten ville være 30 grader koldere.

Ved at udlede drivhusgasser får vi atmosfæren til at holde på mere varme, og dermed øges drivhuseffekten.

Ifølge FN’s klimapanel er det 95 procent sikkert, at den øgede drivhuseffekt skyldes menneskets udledning af drivhusgasser.

Hvilken betydning har drivhusgasser?

Drivhusgasserne absorberer varmestråling og opvarmer atmosfæren. De gængse drivhusgasser er vanddamp, metan og CO2.

Gasserne er naturligt forekommende og er i rette mængde afgørende for et klima i balance. Problemet er, at vi udleder flere og flere drivhusgasser i atmosfæren.

Hvilke konsekvenser har drivhuseffekten?

Allerede nu er temperaturen steget, og den forventes at stige yderligere fremover. Kigger vi på klimamodellerne, er det tydeligt, at det vil få konsekvenser for vores vejr.

Det danske vejr forventes at blive mere ekstremt. Det betyder, at enkelte hændelser som meget varme dage, skybrud og storm kan blive voldsommere i fremtiden.

Det betyder også, at vores vejrsystemer kan blive mere fastlåste og dermed give os den samme type vejr over længere perioder.

Hvordan bliver vejret i Danmark i fremtiden?

Anderledes. Vi har lavet en beregning, der viser, at klimaet flytter sig mod nord med cirka 1,6 meter i timen.

Dermed vil vi få sydfranske tilstande i år 2100 og omkring tre til fire grader varmere temperaturer. Samtidig vil vi om sommeren opleve mindre regn og markant flere varme nætter. Til gengæld vil vi også få flere kortvarige, kraftige regn- og tordenbyger med længere perioder med tørvejr og endda tørke imellem.

Der vil også være en tendens til, at vores vejr låser sig fast i samme mønster i lange perioder. Det er vi måske allerede ved at have en forsmag på. Det kunne være det, vi så i sommeren 2017 med en lang, kølig og regnfuld sommer, og det modsatte i sommeren 2018, hvor vi havde en lang og tør sommer med flere varmerekorder.

Et kvalificeret bud er altså et klima et sted mellem det sydfranske og det nuværende inden for de kommende godt 80 år.

***

Tak for din besvarelse.

Grafik, opsætning og redigering: Jeppe Lykke Hansen, Lasse Kalhauge og Nikolaj Albrectsen.