Vores jord

Stigende temperaturer giver Norge en ekstra ø

På dette luftfoto fra 2014 er havet stadig lukket ud til Brageneset.

Da gletsjeren Gimle trak sig tilbage viste satellitbillederne, at der var vand hele vejen rundt om ”halvøen” Brage.

Gennem årtier har nordmændene kaldt et område på den isolerede øgruppe Svalbard for Brageneset – altså Bragehalvøen – men det må de nu tage op til revision.

Eller som de siger på norsk

Næs er det gamle nordiske ord for halvø, mens en bræ er en gletsjer. Det staves henholdsvis nes og bre på norsk.

I løbet af sommeren har gletsjerne for første gang trukket sig så langt tilbage, at det står klart, at Norge har fået en ny ø. Brageneset var simpelthen ikke landfast, da først isen fra Gimlebreen var væk.

- Isbræerne på Svalbard har trukket sig meget tilbage de seneste år. Ikke mindst når det gælder de bræer, som går ud i havet. De trækker sig hurtigere tilbage end dem på land, siger forsker Geir Moholdt fra Norsk Polarinstitut i Tromsø til NRK.

Usædvanligt stor

Den nye ø blev opdaget af topograf ved instituttet Anders Skoglund. Han arbejder med at indsamle kortdata om Svalbard og opdagede, at halvøen ikke var landfast, da han studerede satellitbilleder fra i sommer.

Han siger til NRK, at det ikke er usædvanligt, at der dukker små skær frem, når Svalbards is trækker sig tilbage, men denne er på 10 kvadratkilometer og dermed usædvanligt stor. Ti kvadratkilometer er cirka en tiendedel af Amagers størrelse.

- På de nye billeder åbenbarede sig en blå stribe hav, hvor bræen havde trukket sig tilbage, siger Anders Skoglund til NRK.

Ventes at få nyt navn

De ældste billeder fra området er fra 1938, og der var store dele af øen skjult under isen. Nyere billeder dokumenterer, hvordan isen trækker sig gradvist tilbage, mens mere og mere fastland kommer frem.

Denne fotomontage fra polarinstituttet viser isens tilbagetrækning. Her ni år senere er der åbent hav mellem Brageneset og gletsjeren.

Ifølge Norsk Polarinstitut er det sandsynligt, at der vil dukke flere øer op, efterhånden som isen trækker sig tilbage i takt med de stigende temperaturer. Det sker nu i nogle tilfælde med over hundrede meter om året.

Da Brageneset ikke er et ”nes” forventes den officielt omdøbt til enten Bragerøya eller Bragernesøya, når polarinstituttets navnekomite holder deres næste møde.

Norge vinder, Sverige taber

Samtidig med at Norge har fået en ny ø, må svenskerne sige farvel til deres højeste punkt.

Den sydlige top af Kebnekaise er siden 1880 blevet betragtet som Sveriges højeste punkt, men på grund af den globale opvarmning er den gletsjerdækkede sydtop faldet med 24 meter i højden over de sidste 50 år.

Nu er det nordtoppen, der stikker højest op. Den er nemlig i modsætning til toppen i syd ikke dækket af gletsjer.