Europas vejr under markant forandring - her er der øget risiko for oversvømmelser

16x9
Oversvømmelser i Paris 5. juni 2016, da Seinen løb over sine bredder. Den slags oversvømmelser forekommer langt mere hyppigt i den nordvestlige del af Europa. Foto: Bertrand Guay / Scanpix Denmark

Nedbørsmønstrene i Europa har ændret sig markant de seneste 50 år. Ændringer i de såkaldte lavtryksbaner er hovedårsagen, lyder det fra forskere.

Hyppige oversvømmelser fra floder, der går over deres bredder, og kraftige regnskyl.

Det er virkeligheden mange steder i det nordvestlige Europa, efter at nedbørsmønstrene de seneste 50 år har ændret sig markant. Det fremgår af en helt ny rapport udgivet i Nature.

Radar - nedbør i Danmark lige nu

Se radar for nedbør i hele Danmark i form af regn, sne eller slud. Vores online vejrkort viser, hvordan nedbøren har bevæget sig de seneste tre timer. 

Se vores radar her

En forskningsgruppe har undersøgt gennemstrømningen af vand i adskillige europæiske floder i perioden fra 1960 til 2010. I alt er mere end 3700 målestationer blevet inddraget i rapporten, hvor man kortlægger forekomsten af oversvømmelser og hyppigheden af de episoder, hvor der er størst gennemstrømning af vand gennem floderne.

Og konklusionen er helt klar: Gennem de seneste 50 år har oversvømmelsesmønstrene i Europa ændret sig ganske markant.

I visse dele af det nordvestlige Europa er hyppigheden af oversvømmelser fra floder steget med op til 17,8 procent. Navnlig et område, der går fra Alperne og mod nord over Storbritannien og til Island, oplever langt hyppigere oversvømmelser fra floder.

Du kan se området i grafikken herunder.

I den nordvestlige del af Europa er oversvømmelser fra floder hyppigere forekommende, mens der er længere perioder med tørke i den syd- og østlige del af Europa.
I den nordvestlige del af Europa er oversvømmelser fra floder hyppigere forekommende, mens der er længere perioder med tørke i den syd- og østlige del af Europa. Foto: Screendump / Insideclimatenews.org

Derimod er mønsteret helt anderledes i den syd- og østlige del af Europa, hvor flodoversvømmelser er langt mindre hyppigt forekommende.

Det gælder især over det nordlige Ukraine samt over dele af Balkan og Tyrkiet, hvor faldet er på op til 23 procent.

Ekstremhændelser er oftere forekommende

Studiet er det første, der dækker hele Europa over en så lang årrække, og de - knap så - tørre tal afslører også, at ekstremhændelser med oversvømmelser er oftere forekommende i visse egne.

Hvad der var såkaldte 100-årshændelser i 1960, er nu visse steder hændelser, der statistisk set forekommer én gang per 50 til 80 år.

Omvendt går der langt mere end 100 år mellem ekstreme oversvømmelser i de føromtalte steder i den syd- og østlige del af Europa.

I visse dele af Europa er tørker langt oftere forekommende end før i tiden.
I visse dele af Europa er tørker langt oftere forekommende end før i tiden. Foto: Loic Venance / Ritzau Scanpix

Mere nedbør i Danmark

Selvom den nyudgivne rapport ikke viser nogen nævneværdig ændring i risikoen for oversvømmelser og tørker over dansk område, er det et uomtvisteligt faktum, at vi generelt har et vådere klima end før i tiden.

Siden 1874 er årsnedbøren i Danmark steget med cirka 100 millimeter, og er - i forhold til den gældende klimanormal fra 1961-90 - på 712 millimeter.

Dette kan både hænge sammen med et generelt varmere klima samt ændringer i lavtryksbaner.

Hvorfor ser vi de markante ændringer?

Selvom der ikke er helt simple forklaringer på de ændrede nedbørs- og oversvømmelsesmønstre i Europa, er hovedårsagen ændrede lavtryksbaner. Det skyldes, at temperaturforskellen mellem troperne og polerne - muligvis som følge af global opvarmning - bliver mindre.

Det er netop temperaturforskellen, der driver lavtrykkene. Er temperaturforskellen stor, er der tendens til, at lavtrykkene bevæger sig fra vest mod øst - fra Atlanterhavet og ind over fastlandseuropa.

Ved mindre temperaturforskel har lavtryksbanerne tendens til at bevæge sig mere i et bølgemønster, hvor lavtrykkene ofte bevæger sig op langs kysterne i Nordvesteuropa, mens man inde over land får mindre regn.

Samtidig bevæger lavtrykkene sig langsommere, så de når at aflevere mere vand over de samme områder, inden de bevæger sig videre.

- Lavtryksbanerne er nu længere mod nord, end de var før i tiden, hvilket betyder, at Middelhavsområdet får mindre nedbør, mens den nordvestlige del af Europa får mere, lyder det fra Günther Blöschl, som er hovedforfatter bag den nyudgivne rapport og derudover er leder af Center for Vandressourcesystemer på det tekniske universitet i Wien.

Når jetstrømmen slår bølger, har lavtrykkene en tendens til oftere at bevæge sig op langs kysten af Nordvesteuropa, mens højtryk sikrer tørt vejr over det europæiske fastland.
Når jetstrømmen slår bølger, har lavtrykkene en tendens til oftere at bevæge sig op langs kysten af Nordvesteuropa, mens højtryk sikrer tørt vejr over det europæiske fastland. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

'Efter en oversvømmelse er før en oversvømmelse'

Derudover kan en generelt varmere atmosfære indeholde mere vanddamp, hvilket også kan medføre større nedbørsmængder, når det regner fra lavtryk.

I den østlige del af Europa kan faldet i antallet af oversvømmelser fra floder også tilskrives mindre snemængder, der skal smelte i foråret - og at afsmeltningen sker tidligere end før i tiden.

Konklusionen i det nye studie kan forhåbentlig få indflydelse på, hvordan man fremover vil sikre sig mod oversvømmelser, siger Günther Blöschl:

- Man plejer at sige: "Efter en oversvømmelse er før en oversvømmelse". Det er klogt at sikre sig før en oversvømmelse, men sommetider indtræffer den aldrig. Offentlige tilskud kommer kun, hvis der er direkte skader.