Voldsom europæisk hedebølge er menneskeskabt, siger forskergruppe

Otte klimaforskere har nøje undersøgt den voldsomme hedebølge, som Vesteuropa oplevede i slutningen af juli. Det er gjort med gentagne modelberegninger af vejrudviklingen sammenholdt med observeret data.

Rapporten kan læses her, og selvom Danmark også oplevede landsdækkende hedebølge, er studiet foretaget i lande, hvor hedebølgen var mere markant.

For Frankrig og Holland har man konkluderet, at menneskeskabt global opvarmning har bidraget med mellem 1,5 og 3,0 grader, mens det er en lille smule mindre i Storbritannien og mellem 1,5 og 3,5 graders bidrag i Tyskland.

I Tyskland var der 15 målestationer, som slog den gamle varmerekord fra 2015, og den højeste temperatur var 2,3 grader højere end den gamle rekord. Belgien og Holland oplevede for første gang temperaturer over 40 grader. I Paris blev den gamle rekord slået med 2,2 grader, og lidt uden for Frankrigs hovedstad viste en målestation 43,6 grader.

Almindeligt vejr er årsag til hedebølge, men klimaforandringer gør hedebølger værre og hyppigere

Hedebølgen skyldtes placeringer af højtryk og lavtryk, som sendte luft fra Vestafrika op over Vesteuropa. Det ser vi tit, og i juni oplevede de samme lande også hedebølge. Dengang blev der sat ny fransk varmerekord, da Gallergues-le-Montyeux i Sydfrankrig målte 45,9 grader. Hedebølgen i juli var dog mere voldsom, blandt andet fordi der samtidig var tørke. Når der er tørke, bruges mindre energi til fordampning, og solens stråler kan varme luften nemmere op.

Det er altså almindelige meteorologiske forhold, der er årsag til hedebølger, men klimaforandringerne bidrager til voldsomheden af hedebølgerne. Forskergruppen har også undersøgt de markante europæiske hedebølger i 2003, 2010, 2015, 2017, 2018, foruden de to i juni og juli 2019.

Hedebølge ville være en 1000-årshændelse uden global opvarmning

De målte temperaturer i Holland og Frankrig vurderer forskergruppen til at kunne ske hvert 50-150. år i det nuværende klima, og uden menneskelig påvirkning af klimaet ville det ske mindre end en gang hvert tusinde år.

Hedebølgen i Vesteuropa afspejler sig på gennemsnitstemperaturen for hele måneden, og juli måned blev på globalt plan den varmeste nogensinde målt. Måledata med høj kvalitet går tilbage til 1880.

Flere og mere voldsomme hedebølger i Danmark

Danmark kan ikke direkte sammenlignes med Tyskland, Holland og Frankrig, som er med i denne undersøgelse, fordi vi er omgivet af vand. Derfor er temperaturer over 40 grader heller ikke sandsynlige herhjemme. Den danske varmerekord er fra 10. august 1975 og lyder på 36,4 grader. Den kan meget let stå for fald de kommende år.

Hvis vi først kigger på gennemsnitstemperaturen i Danmark i 1975, lå den på 7,7 grader (klimanormal for perioden 1961-1990). Middeltemperaturen er steget med 1,2 grader til 8,9 grader (gennemsnit fra 2006-2015). FN's klimapanel forudsiger, ligesom i Mellemeuropa, flere tørkeperioder og hedebølger i Danmark. Derfor kan den danske varmerekord også let blive slået de kommende år.

Selvom vi ikke kan sammenligne os med Tyskland, Holland og Frankrig, så er den nye engelske rekord måske ikke usandsynlig.

Cambridge, 75 kilometer nord for London, målte 38,7 grader 25. juli. Det er kun 2,3 grader over den danske rekord og altså sammenlignelig med nogle af de temperaturhop, vi så i juli måneds europæiske rekorder.