Vi har fået den tidligste tropenat i 19 år

16x9
Tropenat. Foto: Anja Bundgaard / Seerfoto

I Rønne og Assens holdt temperaturen sig hele natten over 20 grader.

Normalt rimer tropenætter på sensommer, når vandet omkring Danmark er varmet godt og grundig op, men ikke altid.

Natten til onsdag fik vi den tidligste tropenat i 19 år.

I Assens målte man ved midnat 23,2 grader, og da temperaturen var lavest omkring klokken 4, viste termometret 20,2 grader.

DMI's målestation ved Bornholms lufthavn nær Rønne holdt også temperauren over 20 grader natten igennem.

Mellem 10 og 15 grader den kommende nat

Sidste års rekordsommer bød på hele 18 tropenætter, men ingen af dem faldt så tidligt som i år, selvom sommervejret begyndte allerede i april.

De 18 tropenætter sidste år faldt mellem 17. juli og 17. august.

De tidligste tropenætter siden 2000 er fra 2010, hvor det var natten til 3.juli, mens det året før havde været et døgn senere.

Tropenat med temperatur hele natten over 20 grader.
Tropenat med temperatur hele natten over 20 grader. Foto: Tina Simonsen / Privatfoto

Natten til torsdag falder temperaturen igen.

Danmark bliver i dag passeret af en svag koldfront, og den kommende nat når temperaturerne ned mellem 10 og 15 grader de fleste steder. På Bornholm vil det dog være lidt lunere end i resten af landet.

Prognose af temperatur klokken 3, natten mellem 26. og 27.juni
Prognose af temperatur klokken 3, natten mellem 26. og 27.juni Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret