Sådan er vejret 1. maj

16x9
Der er både blæst, sol og skyer på programmet 1. maj. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det bliver sidste dag i mere end en uge med over 15 grader. Men vejret bliver meget varieret hen over landet.

Traditionen tro tilbringer mange danskere dagen udenfor den 1. maj i forbindelse med arbejdernes internationale kampdag. Og det bliver i vidt forskelligt vejr hen over Danmark.

For mens morgenstundens vejr var ret ensartet og gråt i store dele af landet, bliver eftermiddagen meget mere opdelt med både sol, skyer og blæst.

Morgenstundens lavthængende tågeskyer går i opløsning over den nordlige og østlige del af landet, mens de bliver hængende mod vest og syd og sikkert også på Bornholm.
Morgenstundens lavthængende tågeskyer går i opløsning over den nordlige og østlige del af landet, mens de bliver hængende mod vest og syd og sikkert også på Bornholm. Foto: TV 2 Vejret

Sol og blæst mod nord og øst

En stor del af de lavthængende morgenskyer går nemlig i opløsning, så der er udsigt til sol i et stort strøg fra Nordjylland og ned over dele af Østjylland til Sjælland.

Her bliver det nogenlunde lunt med temperaturer på 13 til 16 grader, dog med en frisk vind til kuling i Nordvestjylland.

Med vinde fra vest finder vi de højeste temperaturer mod i de øst i landsdelene. Vi kunne finde nogle af de varmeste steder omkring Frederikshavn og Sæby, Grenå og Aarhus samt på Stevns på Sjælland.

Sådan her så det ud, da solen begyndte at bryde igennem skyerne ved Skælskør.
Sådan her så det ud, da solen begyndte at bryde igennem skyerne ved Skælskør. Foto: Ole Beck Nielsen / Seerfoto

Havgusen kan overleve dagen igennem

I det vestlige og sydvestlige Jylland kan de lave skyer og havgusen, som drev i land allerede i går, risikere at blive hængende dagen igennem. Det betyder, at dagen bliver grå og der kan falde en smule finregn.

Skyerne kan også drille over det sydfynske øhav og videre hen over Smålandsfarvandet til Bornholm.

Sidste dag med lunt vejr

Luften, som i dag blæser hen over Danmark, bliver i morgen skiftet ud med en langt køligere variant, og den kommende uge får vi kun omkring 10 grader de steder, hvor det er varmest.

Der kan tilmed komme slud, tøsne og hagl fredag og lørdag.