Vores jord

Rekordmeget CO2 kan gøre jorden til en såkaldt 'hothouse earth'

I juratiden var jorden dækket af tropisk vegetation, og dinosaurerne dominerede i det varme klima.

Den såkaldte 'hothouse earth' kan ramme os allerede inden for klimamålene, advarer kendt meteorolog.

Forestil dig en lang række af dominobrikker. Den ene vælter og... klik-klik-klik. Du har ikke en chance for at stoppe dem. Så galt kan det også gå med klimaet, advarer den amerikanske meteorolog Dr. Jeff Masters, der har kigget på de seneste tal fra International Energy Agency (IEA).

Tallene viser, at den globale udledning af fossilt CO2 sidste år steg med 1,7 procent til det højeste niveau nogensinde. USA’s udledning steg med 3,1 procent efter et fald året før, mens Kinas udledning steg med 2,5 procent og Indiens med hele fire procent.

Globalt set steg energiforbruget med 2,3 procent på grund af økonomisk vækst og stigende behov for henholdsvis opvarmning og nedkøling i visse dele af verden.

Grænsen vi ikke ønsker at krydse

Jeff Masters skriver i sin blog på Weather Underground, at meget peger på, at vi er tæt på den usynlige grænse, hvor dominobrikkerne begynder at vælte. Det baserer han blandt andet på denne videnskabelige artikel, der viser, hvordan vi kan blive kastet ud i en såkaldt hothouse earth, selv hvis vi når at holde os inden for Parisaftalens to graders temperaturstigning i forhold til det førindustrielle niveau. Hvis dominobrikkerne vælter, går det pludselig stærkt.

- Den globale udledning af CO2 slog alle hidtidige rekorder i 2018. Er hothouse earth vores fremtid, spørger han retorisk, og siger, at vi står ved en skillevej.

Og lige nu er vi på vej mod hothouse-scenariet, hvor der ikke vil være mulighed for at slå bak.

1,2 millioner års stabilitet i fare

Hothouse earth er defineret ved, at der bliver meget varmere på jorden, end der har været på noget tidspunkt de seneste 1,2 millioner år. Noget, der grundlæggende truer den moderne civilisation. I de seneste 1,2 millioner år har vi haft et klima i balance med skifte mellem istider og varmere perioder.

For mellem 115.000 og 130.000 år siden var temperaturen netop de to grader varmere end det førindustrielle niveau. Det var samtidig den varmeste periode, man kender til inden for de 1,2 millioner år. Vandstanden var dengang mellem seks og ni meter højere end i dag.

- En hothouse earths klima kan nemt ende syv til ni grader varmere inden for nogle få hundrede år med en vandstigning på 60 meter højere end i dag, skriver Jeff Masters.

En tropisk klode

I juratiden for mellem 208 og 146 millioner år siden, hvor dinosaurerne var den dominerende dyregruppe på landjorden, var CO2-niveauet fem gange højere end det nu. Dengang var hele jorden dækket af frodig, tropisk vegetation, og temperaturen var mindst tre grader højere end nu.

De mest oplagte dominobrikker, der kan føre til en hothouse earth, har hidtil ligget permanent frosset ned i de arktiske egne i form af enorme mængder af indkapslet metan og CO2.

Den dybfrosne bombe

Metan er 20 gange så kraftig drivhusgas som CO2. Selvom mængderne af metan i atmosfæren er langt mindre end CO2, står metan for en femtedel af den menneskeskabte opvarmning. Slipper permafrosten metangassen ud i atmosfæren, kan det få uoverskuelige konsekvenser inden for kort tid.

- En undersøgelse fra 2017 advarer om, at hver grad af yderligere opvarmning kan koste 25 procent af permafrosten, lyder det fra meteorologen.

Og så … og så… og så …

Andre dominobrikker kan være reduktion af jordens skovarealer, reduktion af snedækkede områder på den nordlige halvkugle, reduktion af havis og iskapper på jorden. Hver især forværrer de hinanden, og de kan indbyrdes accelere hinanden op i fart.

Forskerne bag den videnskabelige artikel har givet en overbevisende argumentation, konkluderer Jeff Masters:

- Selv meget stærke tiltag for at kontrollere drivhusgasudledningen og en begrænsning af den globale opvarmning til to grader er muligvis ikke nok til at forhindre ødelæggelsen af det beboelige klima for mennesker.