Gammel dansk opdagelse er en vigtig del af moderne meteorologi
Da H. C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, vidste han næppe, at den ville kunne bruges til at forudse vejret 200 år senere.
En vigtig del af meteorologens værktøjskasse er de fem danske vejrradarstationer. TV 2 Vejrets Jens Ringgård Christiansen har taget vejrbilen ud og besøgt den store radar på Stevns.
Vejrbilen har sin egen lille vejrradar. Den sender radiobølger ud, der viser, hvor det regner i nærheden. Den er imidlertid ikke noget match i forhold til den store radar.
- Den her har en rækkevidde på 240 kilometer. Radiobølgerne bliver sendt ud i alle retninger, og når de rammer en sky med regn, kan den måle volumen af de partikler, den rammer. Dermed kan den ikke bare se, om der er nedbør, men også om det er regn, slud eller sne, fortæller Jens Ringgård Christiansen.
Ser længere end nærmeste nedbør
Radarbølgerne går længere ud end bare til nærmeste nedbør, så man også kan se, hvad der sker bagved. Og det smarte er, at de fem radarstationer er placeret, så de dækker hele landet, forklarer Jens Ringgård Christiansen.
Radaren på Stevns blev installereret i 2017 sammen med en på Rømø og en i Sindal. Dermed kunne den sammen med de to eksisterende radarer på Bornholm og i Virring give et mere præcist billede af vejret i Danmark.
Dobbelt effekt
Med installationen af de tre nye radarer i 2017 kunne alle nu få gavn af den såkaldte dual polarisations - altså en dobbeltvirkning som øger målingernes præcision.
Teknologien er god til at fjerne falske ekkoer, der ikke kommer fra nedbør. Det kan blandt andet komme fra private wifi-netværk, der kører på samme frekvens som radaren.
De moderne radarstationer har også den fordel, at de opdateres langt hurtigere end deres forgængere. Det kan være afgørende i forhold til sådan noget som tordenbyger, der kan opstå inden for få minutter.
Radarteknologien har en dansk grundsten. H. C. Ørsted lagde fundamentet for opfindelsen af radar, da han opdagede elektromagnetismen og dermed grundlaget for brug af radiobølger i 1820.
Bip, der var et skib
Omkring hundrede år senere fandt man ud af at sende en radiobølge af sted i en bestemt retning og måle dens refleksion på et skib en sømil væk.
Under Anden Verdenskrig var der akut brug for blandt andet luftvarsling, og der blev brugt enorme summer på udviklingen af radar. Ved slutningen af krigen havde teknologien gennemgået en enorm udvikling og var nu standardudstyr på de fleste krigsskibe og på mange fly.
I dag bruges radar normalt til mere fredelige formål. Præcis som de fem danske radarstationer, der for eksempel hjælper danske forældre til at beslutte, om ungerne skal afsted i flyverdragt eller ej, når de skal i børnehave.