Sjælden decembertornado slog ned i lille amerikansk by

En tornado gik gennem byen Port Orchard et halvt år uden for den normale sæson.

En tornado slog tirsdag ned i byen Port Orchard i Washington, hvor den skadede mindst 50 bygninger. Det oplyser weather.com.

Skaderne omfatter blandt andet ødelagte tage, væltede træer, knuste vinduer og nedrevne elledninger. Udover selve tornadoen fulgte også kraftig regn, sne og blæst.

Ifølge myndighederne er ingen kommet noget til i tornadoen, der sendte løse genstande helt op i to kilometers højde.

Ødelæggelserne set fra oven. Video: TV 2 Danmark

Tirsdagens uvejr er en usædvanlig hændelse.

- Tornadoer er sjældne i staten, hvor kun lige knap tre tornadoer slår ned på et gennemsnitligt år, og det er typisk i det sene forår eller tidlige sommer, siger weather.coms meteorolog Brian Donegan til sitet.

Port Orchard ligger knap 25 kilometer sydvest for Seattle og har omkring 13.000 indbyggere.

Cheryl Rushton fik ødelagt sit hus i torndaoen: 

Cheryl Rushton var ikke hjemme, da tornadoen ramte.

Jacob Keith så, hvordan træerne blæste omkuld ned langs vejen: 

Jacob Keith stod midt i uvejret. Video: TV 2 Danmark

Videoen i toppen af artikel er leveret af Matthew Hargis.