Vejr

Vi har efterårsjævndøgn - i dag starter vinterhalvåret

Efterårsjævndøgn betyder, at efteråret er over os. (Arkivbillede). Toby Melville / Scanpix Denmark

Efterårsjævndøgn - Nu er det ikke længere kun kalenderen, der siger efterår.

Efterårsjævndøgn. Efteråret er i mere end en forstand over os. Vejret er på det seneste blevet helt efterårsagtigt. Ifølge kalenderen har det været efterår siden den 1. september, og nu er det astronomisk set også blevet efterår. Det blev det helt præcis søndag den 23. september klokken 03.54, hvor Solen stod i zenith over Ækvator.

Det skete i år over Stillehavet, og i det næste halve år skal vi til den sydlige halvkugle for at se Solen stå 90 grader over horisonten.

Efterårsjævndøgnet er begyndt

Med efterårsjævndøgnet er efteråret astronomisk set begyndt, og her på den nordlige halvkugle går vi nu ind i vinterhalvåret.

Om sommeren står Solen højest på himlen på den nordlige halvkugle, og den når ved sommersolhverv at stå i zenith så langt mod nord som på 23,5° nordlig bredde. Om vinteren sker det på den tilsvarende sydlige breddegrad.

Solen stod i zenith over Ækvator klokken 3.54 natten til søndag den 23. september.

Stor afkøling af Den Nordlige Halvkugle efter efterårsjævndøgnet

Netop nu 'vandrer' Solen mod syd over Ækvator, og den dag, det sker, kaldes efterårsjævndøgn. Nat og dag er stort set lige lange, og på Jordens nordpol går Solen nu ned for først at stå op næste forår.

Natten bliver nu gradvist længere end dagen, og helt ned til Polarcirklen vil man ved vintersolhverv opleve polarnatten.

Der vil i de kommende måneder således ske en enorm afkøling af den nordlige halvkugle. Over kontinenterne falder temperaturen fra september og frem til januar med op til 30 grader, mens vi her i Danmark – i et kystnært område – i samme periode har et temperaturfald på cirka 13 grader, og det er her i løbet af det sene efterår, vi typisk ser vinterhalvårets første sne.

Vinterens første sne kommer i det sene efterår.

Dag og nat endnu ikke helt lige lange på trods af efterårsjævndøgn

Selvom dag og nat i teorien skulle være lige lange, når der er jævndøgn, er det rent faktisk ikke tilfældet. Dagen er endnu ni minutter længere end natten, og det er der en forklaring på.

Afbøjningen af solens lys i atmosfæren bevirker, at vi rent faktisk får det at se, før Solen reelt står op, og efter den er gået ned.

Når Solen står en halv grad under horisonten, vil dens lys stadig kunne ses. På denne måde vinder vi lidt over fire minutter både morgen og aften, og vi må derfor vente nogle dage, før dag og nat er præcist lige lange.