Vejr

Vildt haglvejr rammer spanske byer

I landsbyen Albalate del Arzobispo syd for Zaragoza, blev man onsdag ramt af kæmpehagl.

Flere steder i Spanien blev man onsdag ramt af usædvanligt kraftige haglvejr.

Hagl så store som knytnæver føg ned over den spanske by Tarragona, da et voldsomt tordenvejr onsdag bevægede sig ind over byen. Uvejret bevægede sig ind over byen fra sydvest, og forvandlede hurtigt sommeridyllen til decideret farligt vejr.

Størrelsen på et hagl relateret til kendte objekter

2 cm: To-krone
3 cm: 20-krone
4 cm: Bordtennisbold
5 cm: Hønseæg
7 cm: Tennisbold
10 cm: Appelsin
18 cm: Håndbold

Verdens største hagl nogensinde registreret målte 20,3 cm.

I videoen nedenfor der er optaget i havet ud for Tarragonas kyst, ser man, hvordan de store hagl bombarderer havoverfladen, hvilket resulterer i voldsomme sprøjt, som om havet bobler.

Haglene dannes, når ispartikler i skyerne bliver 'slynget' rundt i tordenskyerne og skiftevis udsættes for frost og tø, samt sammenstød mellem andre partikler.

Enorme hagl i Albalate del Arzobispo onsdag den 5. september 2018.

Denne proces kan gentages adskillige gange, afhængig af hvor kraftige vinden i skyen er. Når haglene til sidst bliver for tunge til, at vinden i skyen kan holde dem svævene, falder de mod jorden.

Hail Tarragona, Costa Daurada, NE Spain

Intense hailstorm near Tarragona, Costa Daurada, NE Spain yesterday, Sept 5. Report: Josep Maria Juncosa / Météo Pyrénées

Posted by Severe Weather Europe on Wednesday, September 5, 2018

Kæmpehagl inde over land

Det var ikke kun i de kystnære områder i Catalonien, at man onsdag blev ramt af meget store hagl. I Albolote del Arzobispo, som ligger cirka 100 kilometer vest for Tarragona, blev landsbyen også bombarderet af kæmpehagl.

Haglene, der i går faldt over Spanien, var flere steder på størrelse med tennisbolde og forårsagede voldsomme materielle skader, hvor de faldt.

I kystbyen Tarragona blev man onsdag ramt af store hagl.

Det voldsomme tordenvejr blev dannet over det østlige Spanien og det varme Middelhav, da kold luft i stor højde bevægede sig ud over området. Denne voldsomme temperaturforskel gav anledning til, at bygerne kunne vokse sig til en enorm størrelse.

Selvom uvejret onsdag var usædvanligt voldsomt, er det ikke sjældent med kraftige uvejr i Middelhavslandene i sensommeren og efteråret.