Test dig selv - hvad ved du egentlig om drivhuseffekten

Drivhuseffekten er afgørende for livet på Jorden, men den kan potentielt true din eksistens på vores planet.

Den naturlige drivhuseffekt er afgørende for livet her på Jorden, men en slange har sneget sig ind. Drivhusgasser og særligt CO2 forøger drivhuseffekten, og den menneskeskabte drivhuseffekt kan gøre store dele af kloden ubeboelig.

Test dig selv - hvad ved du egentlig om drivhuseffekten

  1. Hvilken temperatur ville jorden have uden den naturlige drivhuseffekt?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvor stor en andel af den menneskeskabte drivhuseffekt har metan?

  3. Hvor stor en andel af den naturlige drivhuseffekt har vanddamp?

  4. hvor meget forventes verdenshavene at stige frem til århundredeskiftet?

  5. Hvornår har vi sidst haft så høj koncentration af drivhusgasser?

  6. Hvor kraftig drivhusgas er metan i forhold til CO2

  7. Hvor kraftige er halocarbener i forhold til CO2

  8. Hvor stor en del af den menneskeskabte drivhuseffekt kommer fra halocarbener?

  9. Hvor dyb kan permafrost være?

  10. Hvor meget is smelter der dagligt fra Sydpolen?

Kilder til quizzen: TV 2 Vejret, DMI, FN's klimapanel IPPC, Experimentarium.dk.

Uden den naturlige drivhuseffekt ville Jordens temperatur være cirka 33 grader koldere, og så er det langt fra sikkert, at der havde været liv på Jorden, selvom der i princippet godt kunne leve mennesker i den kulde. Den danske kulderekord er -31,2 grader målt i Hørsted i Thy natten til den 8. januar 1982. Det er dog nok ikke en temperatur, særligt mange drømmer om.

CO2’en har særlig fokus i klimabestræbelserne, men CO2 tegner sig kun for omkring lidt mere en halvdelen af den menneskeskabte drivhuseffekt. En anden vigtig drivhusgas er metan, der blandt andet kommer fra kvægdrift. Køerne både prutter og bøvser nemlig metan i forbindelse med deres fordøjelse som drøvtyggere. Der er også enorme mængder af metan frosset ned i de kolde egne af Jorden. Når den metan frigives som konsekvens af den globale opvarmning, kan det udløse en farlig dominoeffekt for klimaet.

Metan er en kraftigere drivhusgas end CO2, men der er meget mindre af den. Den nedbrydes også langt hurtigere i atmosfæren end CO2.

En af de umiddelbare konsekvenser af den menneskeskabte drivhuseffekt bliver stigende vandstand i verdenshavene. Stigningen bliver dog ikke jævnt fordelt over hele kloden. Alene Sydpolen rummer frossent vand nok til en stigning på 58 meter, hvis det hele smeltede.

Også forøgelsen af vanddamp i atmosfæren bidrager til den øgede drivhuseffekt. En stor del af den naturlige drivhuseffekt skyldes naturligt forekommende vanddamp. Når udledningen af CO2 får temperaturen til at stige, stiger også koncentrationen af vanddamp i atmosfæren. Det skyldes, at varm luft kan indeholde mere vand end kold luft. Derved forstærkes drivhuseffekten yderligere.

Der er også rent menneskeskabte drivhusgasser. De såkaldte halocarbener er menneskeskabte, så der var ingen af dem i atmosfæren før industrialiseringen. De er ikke giftige for mennesker, men de er helt ekstremt effektive drivhusgasser sammenlignet med CO2. Freon og CFC, der bruges som kølemidler, er eksempler på halocarbener.