Vi er nogle af de største CO2-udledere i verden - hvordan kan du skære ned?
På en lang række områder kan du relativt nemt forbedre dit klimaaftryk, men på sigt kræver det en mentalitetsændring blandt danskerne, mener ekspert.
Flyver du en tur til Spanien, udleder du CO2 svarende til et års forbrug af strøm.
Skal du til Thailand med fly og tilbage igen, svarer det til at køre 33.000 kilometer i din bil - eller mere end otte års strømforbrug.
Vil du gerne indhente udledningen fra din thailandstur, skal du spise 89 kilo oksekød mindre på et år.
Ovenstående eksempler stammer fra klimatænketanken Concitos beregninger for udledning af drivhusgasser. De viser, at der er god grund til at tænke over, hvad du bruger dine penge på, hvis du vil tage hensyn til klimaet.
Og noget tyder på, at danskerne kunne være bedre til at tænke klimaet ind i deres forbrug. Som borger i et af verdens rigeste lande er du - gennemsnitligt set - nemlig én af dem, der udleder allerflest drivhusgasser på kloden:
Ovenstående grafik viser tal fra 2007. Det fremgår, at danskerne i gennemsnit udleder 19 ton såkaldte CO2-ækvivalenter om året - et tal, som Concito får til 17 ton. Forskellen skyldes, at udledningen er opgjort for forskellige år og med lidt forskellige metoder. Tallet dækker udledningen for gennemsnitsdanskerens samlede forbrug, inklusiv udledningen fra varer produceret i udlandet.
Med en udledning på omkring 17 ton CO2-ækvivalenter er det altså hverken kineserne eller inderne, der i gennemsnit er de værste drivhusgas-udledere på kloden.
Uligheden i verdens CO2-regnskab er tydelig:
- Det handler om, at vi i flere årtier har haft en kultur, hvor vi forbruger materielle goder og udskifter dem hurtigt, siger programleder i Concito, Michael Minter.
- Vi hører ofte, at Danmark er en klimaduks, men der ser vi bort fra, at vores materielle forbrug er meget højt sammenlignet med resten af verdens.
Betyder den store, menneskeskabte udledning af drivhusgasser så, at temperaturen på kloden stiger? Ifølge verdens førende forskere i FN's klimapanel (IPCC) er svaret et klart ja.
Hvad kan du selv gøre for at hjælpe klimaet?
Ifølge Michael Minter handler den grønne omstilling både om teknologiudvikling og om at ændre vaner og adfærd. Der er behov for en mentalitetsændring i forhold til, hvad vi som mennesker ser som det gode liv:
- Vi skal ændre forbrugskultur og gøre den mindre materiel. Vi skal bruge flere penge på oplevelser i fritiden såsom restaurantbesøg, kultur eller sport, og selvfølgelig så tæt på som muligt i stedet for at flyve langt væk. Hvis du har dit på det tørre, kan du måske også gå ned i arbejdstid og bruge mere kvalitetstid med familien frem for køb af materielle goder.
- Vi skal have en ny opfattelse af, hvad fremskridt og livskvalitet egentlig er, siger han.
Som ovenstående grafik viser, er det - udover udledningen i det offentlige - særligt kategorien 'ting og sager', der skiller sig ud for gennemsnitsdanskeren. Det er alle de materielle varer, vi køber foruden fødevarer, der har sin helt egen kategori i Concitos opgørelse.
Selvom kategorien 'flyrejser' ifølge grafikken ikke er en af de tunge poster, så vælger Michael Minter alligevel at pege på netop denne kategori som den, der for mange danskere er oplagt at spare på.
- Tallene er et gennemsnit og dækker dermed over, at nogle danskere slet ikke flyver. Men for de, der flyver, er det en af de mest oplagte aktiviteter at skære ned på, hvis man vil gøre en personlig indsats. Vores beregninger viser, at særligt klimabelastningen fra lange flyrejser er meget svære at indhente gennem andre personlige klimatiltag.
FLYREJSER
Ifølge professor Stefan Gössling fra Lunds Universitet estimeres det, at flytrafik står for cirka otte procent af den menneskeskabte globale opvarmning - selvom det ifølge professoren faktisk kun er cirka tre procent af verdens befolkning, der flyver ud over sit eget lands grænser årligt.
Hvis du ønsker at skære ned på dit personlige klimaaftryk, er det derfor et rigtig godt sted at starte, mener Michael Minter.
- Set på globalt niveau er vi ekstremt få, der har råd til den luksus, det er at flyve. Her kan du virkelig reducere dit personlige klimaaftryk markant ved at bruge dine penge på noget andet end flyrejser.
I tabellen nedenfor ses det, at flyrejser koster dyrt på CO2-regnskabet - du udleder for eksempel mere end tre gange så meget CO2, når du tager flyet i stedet for toget til Sydeuropa.
TING OG SAGER
Denne kategori er ligesom flyrejser relativt nem at ændre som forbruger, mener Michael Minter. Det handler om vores indkøb af materielle goder såsom mobiltelefoner, computere, sofaer, spiseborde, biler og tøj.
- Netop tøj er et eksempel på en varegruppe, som for nogens vedkommende udskiftes utroligt tit, hvor der er meget brug og smid væk-kultur. Det er det, der gør tøj særligt interessant. Det er en stor industri, der står for en betydelig del af drivhusgasudledningerne, siger Michael Minter.
Rådet lyder, at man skal købe god kvalitet, der holder længe - også modemæssigt. Prøv at gå efter en stil, der holder mere end et par måneder.
- Når du ikke bruger tøjet mere, så giv det væk eller sælg det. Er det slidt eller hullet, kan det stadig genbruges på anden vis. Det giver ingen mening at smide det i skraldespanden, siger Michael Minter.
Producenter gør det svært at spare på elektronik
Det samme gælder i øvrigt boliginventar af forskellig slags - og er du ved at bestille nyt køkken eller nye betonfliser til haven, så overvej en ekstra gang, om det nu er nødvendigt.
- Hvis det handler mere om udseendet end funktionen, så bør den klimabevidste forbruger friske køkkenet op på anden vis eller få renset fliserne i stedet for at købe nyt.
Når det kommer til elektronik, besværliggøres den klimabevidstes valg af producenternes metoder, mener Michael Minter.
- Det er en udfordring, at mange elektronikprodukter forældes så hurtigt. Her bør der stilles større krav til producenterne om at designe produkter med en længere levetid, så eksempelvis batteriet på telefonen nemt kan udskiftes og laserprinteren ikke skal kasseres, fordi der kommer nyt styresystem til computeren.
MAD OG DRIKKE
Når det kommer til fødevarer, er den generelle regel, at færre animalske produkter og mere plantebaseret mad kan være med til at reducere dit klimaaftryk. Særligt oksekød og mejeriprodukter er meget klimabelastende, fordi kvæg og andre drøvtyggere udleder den stærke drivhusgas metan, fortæller Michael Minter.
- Ud over metangasudledningen bruges der store landbrugsarealer på at producere foder til dyrene. På de arealer, hvor det er muligt, vil det som udgangspunkt være langt bedre for klimaet at bruge dem til dyrkning af menneskeføde, siger han.
Ifølge den seneste kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstitut spiser danskerne i gennemsnit 52 kilo kød om året - heraf er størstedelen rødt kød. Særligt oksekød er en meget populær kødvare og samtidig den store klimasynder i danskernes kost.
- Det er fortrinsvis oksekød og mejeriprodukter, der bør skæres ned på. Indenfor den animalske gruppe kan du vinde meget ved at erstatte oksekød og lam med kylling og gris, men du vinder endnu mere ved at gå over til mere plantebaseret mad. Spis godt med brød til, siger Michael Minter.
ENERGI - el, varme og brændsel
I modsætning til daglige indkøb som mad og andre mindre ting, så er energirenoveringer i boligen ikke noget, der lige gøres fra den ene dag til den anden. Men det betyder ikke, at der ikke er fornuft i at gøre det - både fra et klima- og økonomiperspektiv, mener Michael Minter:
- Alt efter hvilken boligtype og opvarmningsform du har, så vil det have stor effekt på dit klimaaftryk eksempelvis at udskifte dit oliefyr med en varmepumpe, forbedre husets isolering eller skifte til energirigtige vinduer. Med solceller kan du også blive din egen producent af vedvarende energi.
Indenfor energiområdet indgår også dit daglige transportvalg, og her kan der være meget at vinde ved at udskifte den udtjente bil med et klimaeffektivt køretøj, bruge offentlig transport eller cykle oftere.
Ifølge Michael Minter giver det desuden god mening at skifte til en elbil:
- På sigt kan de forsynes med CO2-fri elektricitet. I dag koster elbilen klimamæssigt lidt mere at producere, men det mere end opvejes af, at elektriciteten bliver grønnere og grønnere. Selvom elektriciteten ikke er helt CO2-fri endnu, er der ingen grund til at vente med at skifte, da det vil tage mange år at udskifte hele bilparken.
Hvad med de andre kategorier?
I kategorien 'Service og kommunikation' er det svært umiddelbart at spare noget. Den tæller blandt andet aviser, kulturoplevelser og restaurantbesøg. Ting, som Michael Minter generelt anbefaler, at danskerne bruger flere penge på.
- Målt per krone du bruger, er klimabelastningen generelt lavest i denne kategori. Så hvis du kan flytte noget af dit forbrug fra 'ting og sager' over i denne kategori, vil det som regel være en gevinst for klimaet.
Til sidst er der kategorien 'Fælles forbrug' - den største post. Denne dækker over den gennemsnitlige danskers klimaftryk i offentligt regi såsom drift af infrastruktur, hospitaler, politi, militær og så videre.
- Her kan den enkelte dansker ikke gøre så meget udover at sætte sit kryds ved politikere, som har fokus på at reducere udledningen fra disse fælles poster, siger Michael Minter.