Sommerens hedebølger får flere danskere til at skrue ned for kødet
En række oppositionspartier vil gerne have alle offentlige kantiner og madordninger til at skære ned på kødet.
Sommeren i år har været usædvanligt lang og usædvanligt varm. Den har også bragt usædvanlige afbrændingsforbud, vandingsforbud og tørke med sig.
Det synes at være noget, der har fået danskerne til at tænke sig om en ekstra gang.
I hvert fald svarer hver tredje dansker, at de har ændret livsstil i en mere klimavenlig retning på grund af det langvarige sommervejr. Heraf har lige under halvdelen valgt at skære ned på kødforbruget, viser en ny rundspørge fra Megafon for TV 2.
Og udviklingen med at skære ned på kødet er så småt også i gang ude i virksomhederne. For eksempel i PKA, som er et af Danmarks største pensionsselskaber.
Her er der faktisk nogle dage slet ikke kød på menuen, hvilket måske ville få ansatte i andre brancher til at løbe langt, langt væk. Men de ansatte hos PKA er her altså endnu. Og langt de fleste, som TV 2 spørger, siger også, at de er glade for maden.
Når der så er kød på menuen, er det også i mindre mængder end normalt. For eksempel er der kun kød svarende til omtrent én frikadelle per person i lasagnen. Det skyldes blandt andet, at virksomheden vil gøre noget for klimaet.
- De tager det blandet, fortæller køkkenchef Thomas Starcke om de 60-70 medarbejdere, der dagligt skal spise hans mad.
Hver tredje har ændret livsstil
I rundspørgen foretaget af Megafon for TV 2 blandt 2142 danskere svarer 32 procent, at det usædvanligt varme vejr i sommeren 2018 har fået dem til at blive mere klimavenlige.
Blandt de 32 procent svarer lige under halvdelen, at de har ændret livsstil ved at spise mindre kød.
Andre svarer også, at de for eksempel køber færre nye ting, sparer på vandet, sparer på strømmen eller skærer ned på rejser.
Kigger man på tallene fra klimatænketanken Concito, er danskerne da også blandt de førende inden for udledning af CO2 per indbygger på verdensplan. Det skyldes primært, at vi har gode levevilkår - og derfor er i stand til at forbruge flere rejser, mere tøj og mere kød end i andre af verdens lande.
Helt konkret er et højt kødforbrug dårligt for klimaet. Det skyldes især, at for eksempel oksekød og mejeriprodukter kommer fra drøvtyggende kvæg, der udleder meget metangas.
Og derfor består menuen hos PKA i dag blandt andet af saltbagt knoldselleri med pesto, marinerede svampe og friterede risottokugler. Der er ikke et eneste gram kød på menuen.
- Næsten alle synes, det er dejligt, og at der er god smag i det, men der er nogle, der engang imellem kommer forbi klokken fire for at sige, at de altså er sultne i dag, fortsætter Thomas Starcke.
For når man er vant til den mæthedsfornemmelse, man får af kødprodukter, så skal kroppen lige vænne sig til noget andet, siger kokken.
Mindre kød i det offentlige?
Står det til partiet Alternativet, burde alle landets offentlige køkkener og kantiner gøre som PKA og skære ned i kødforbruget.
Sammen med De Radikale, SF og Enhedslisten har partiet foreslået at afsætte penge til at ændre madordningerne på eksempelvis plejehjem og i børnehaver.
- Den store, brede del af befolkningen tager det ikke så alvorligt at skære ned for kødforbruget, så derfor bliver vi nødt til at hjælpe det på vej, siger miljøordfører Christian Poll (Å).
Men det er der ikke flertal for på Christiansborg.
Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen mener, at de ansvarlige for madordningerne i det offentlige selv skal have lov til at styre madplanerne:
- Der skal vi ikke lovgivningsmæssigt bestemme, hvad der skal på tallerkenerne, siger han.
Efterskoleelever får langt mindre kød
Noget længere væk fra PKA i København ligger Horne Efterskole oppe ved Hirtshals i det nordlige Jylland.
Her begyndte kokken Uffe Truelsen at arbejde for 8,5 år siden, hvor køkkenet var præget af ganske få lokale råvarer, en masse halvfabrikata og nærmest ingen økologiske varer.
Nu har han været med til at ændre skolens filosofi, det såkaldte HorneManifest, så der serveres langt mindre kød. Og en stor del af det købes fra lokale producenter, så man også derved undgår større klimaaftryk ved for eksempel at importere varerne langt fra efterskolen.
- Vi er gået 20 år tilbage i tiden. Vi prøver at rulle noget af det her økonomiske opsving tilbage, som er blevet brugt til, at man hele tiden bare køber de ting, man har lyst til, siger Uffe Truelsen til TV 2.
Svinehud drysses på chili con carne uden kød
Men helt uden om kødet kommer eleverne altså ikke på efterskolen i Nordjylland.
Tidligere smed den lokale producent svinehud ud. Faktisk skulle han bruge penge på at komme af med det.
Nu bliver det så købt af skolen og i stedet drysset ud over en skål med den ellers vegetariske chili sin carne. Kødet bliver dermed en smagsforstærker - og ikke altid hovedrollen i måltidet.
- Vi startede med at købe kød af bedre kvalitet. Så skar vi ned på kødmængden og satsede på økologi og lokale producenter. Men så kom det og indhyllede mig, at jeg har lyst til at rykke på det her i forhold til klimaet, fortsætter han.
Det betyder for eksempel også, at maden laves efter sæsonen. Når salaten er uden for sæson om lidt, så skiftes der over til kålsorter og andet efterårsgrønt.
Uffe Truelsen sidder også med i Efterskoleforeningens Kursusudvalg, hvor han håber, at man kan skubbe til madkulturen på andre efterskoler i landet. Og ifølge ham ser det også ud til, at flere og flere efterskoler begynder at blive mere opmærksomme på de grønne fodaftryk.
Der spiller det også en rolle, at de unge mennesker kommer videre i livet med nogle andre vaner.
Når de forlader skolen, så skal de både "kunne flere af Grundtvigs sange" og have et blik ud mod verden, siger Uffe Truelsen.
Og det er lidt af en proces, for børn kan jo være kræsne, men kokken i det nordlige Jylland er fortrøstningsfuld på de unge menneskers vegne.
Også i køkkenet på pensionsselskabet i København er det småt med kritiske kommentarer, lyder det fra Thomas Starcke:
- Efterhånden er det næsten kun gode kommentarer. Der er i hvert fald ikke nogen, der råber "bøf" efter mig.