Vejr

Vildt billede fra Sverige - tre skypumper på stribe

Tre skypumper på stribe ud for Karlskrona den 11. august 2018. Svea Rike / Privatfoto/Severe Weather Europe

Det var et dybt fascinerende syn, som lørdag kunne ses i det sydlige Sverige.

Det ustadige vejr med blæst, byger og skyer har for alvor fået fat i Skandinavien. Det fik vi både at mærke i Danmark og Sverige i weekenden. Mens vi lørdag havde en hel del byger her til lands, som lokalt var med skypumper, blev det til et væsentligt mere fascinerende syn i det sydlige Sverige.

Sådan kategoriseres tornadoer

Tornadoer kategoriseres ud fra EF-skalaen (Enhanced Fujita Scale) som har været i brug i USA siden 2007. Skalaen er opkaldt efter den japansk-amerikanske meteorolog Tetsuya Theodore Fujita (1920-1998) og måler en tornados styrke ud fra dens ødelæggelser i kategorierne EF0 til EF5, hvor sidstnævnte er kraftigst.

Ødelæggelserne kan omtrent omsættes til vindhastighederne herunder, men klassificeringen sker ud fra ødelæggelsernes omfang alene. Tornadoer, der derfor ikke resulterer i nævneværdige materielle skader, kan være meget svære at klassificere og undertiden ende i en for lav kategori.

EF0
Vind: 29-37 m/s 
Relativt mindre ødelægger som under en gedigen dansk storm eller orkan. Tagsten blæser ned, skorstene blæser omkuld og træer brækker over eller rives op.

EF1
Vind: 38-49 m/s 
Moderate ødelæggeser - hustage lider stor skade og kørende biler blæses af vejen.

EF2
Vind: 50-60 m/s
Betydelige ødelæggeser - tage rives af huse og biler kan tippes rundt. Træer rives op med rode eller brækker over.

EF3
Vind: 61-73 m/s
Voldsomme ødelæggelser - tage blæser af selv solide bygninger og biler løftes og kastes rundt. Træer rives op med rode.

EF4
Vind: 74-90 m/s
Enorme ødelæggelser - huse jævnes med jorden og biler løftes og flyver igennem luften
Typisk breddere end 500 meter

EF5
Vind: Over 90 m/s
Altødelæggende - jævner næsten alt med jorden og kan løfte store lastbiler mere end 100 meter væk
Typisk breddere end 1000 meter

Ud for den svenske havneby Kalrskrona kunne indbyggerne ikke bare se én, men hele tre store skypumper på stribe.

Skyen, hvorfra skypumperne udgik, var en såkaldt 'cumulus congestus', hvilket er det sidste stadie, en cumulussky gennemgår, inden den bliver til en egentlig bygesky - det man kalder en 'cumulonimbus'.

Skyerne opstod i den ustabile luft, der særligt lørdag befandt sig over det sydlige Skandinavien.

Starter som små hvirvler

I bygeskyer under udvikling opstår der let turbulens ved overfladen, og dermed kan der opstå små hvirvler. Desuden findes der opvinde under skyen, og i visse tilfælde - som tilfældet var det søndag - kan sådanne hvirvler 'fanges' af en opvind og strækkes ud i lodret retning.

Når en hvirvel strækkes, så øges dens rotationshastighed, ligesom vi kender det fra skøjteprinsessen, når hun foretager en piruette.

Det er absolut ikke et hverdagssyn at se så mange skypumper på samme tid. Det er dog sket før, og tilbage i august 2005 blev der flere steder ud for Nordsjællands Øresundskyst observeret adskillige skypumper på samme tid.

Den 7. august 2005 blev der flere steder over det nordlige Øresund set adskillige skypumper på stribe. Her er der hele fem af slagsen på samme tid.

Tirsdag kan der igen være god mulighed for at se skypumper over dansk område.