Vejr

Hedebølgen er begyndt - her var der tirsdag over 31 grader

For tredje dag denne sommer nåede temperaturerne tirsdag over 30 grader i Danmark, og der er endnu varmere vejr på vej.

Den varslede hedebølge begyndte tirsdag at rulle ind over Danmark, og den fortsætter som minimum til og med lørdag.

Efter en morgen, som især i Jylland begyndte skyet, brød solen igennem og sendte temperaturerne til vejrs over hele landet.

Generelt nåede man op mellem 25 og 30 grader landet over. Kun nogle steder ved kysterne var det knap så varmt.

Varmest var det i Horsens, hvor temperaturen nåede på 31,1 grader, men flere andre steder havde man også passeret de 30 grader.

Sommerdage i juli 2018

  • 1. juli: 25,5° (Borris)​
  • 2. juli: 26,0° (Horsens)
  • 3. juli: 28,0° (Tirstrup)
  • 4. juli: 27,1° (Roskilde)
  • 7. juli: 27,0° (København)
  • 8. juli: 26,8° (Ødum)
  • 11. juli: 28,2° (Borris)
  • 12. juli: 29,1° (Tirstrup) 
  • 13. juli: 29,8° (København)
  • 15. juli: 26,5° (Aarhus)
  • 16.  juli: 30,3° (København)
  • 17.  juli: 31,2° (Aars)
  • 18.  juli: 28,2° (Tirstrup)
  • 19.  juli: 26,8° (Nexø)
  • 20. juli: 26,0° (Horsens)
  • 21. juli: 28,9° (Omø)
  • 22. juli: 28,2° (Brandelev)
  • 23. juli: 28,7° (Omø)
  • 24. juli: 31,1° (Horsens)
  • 25. juli: 33,1° (København) 
  • 26. juli: 32,6° (Borris)
  • 27. juli: 33,1° (Borris)

Dermed havde vi årets 52. sommerdag og årets tredje tropedag. Det kaldes en tropedag, når temperaturen når op på 30 grader et eller flere steder i landet.

I nat er der flere steder en tropenat i vente, hvor temperaturen ikke kommer under 20 grader.

Og der er blot varmere vejr i vente de kommende dage. 

Hedebølgen ventes at kulminere torsdag og fredag med temperaturer lokalt op til 33 grader.