Vejr

Juli er på vej til at blive den tørreste nogensinde

Den første halvdel af juli i år har blot givet én millimeter regn på landsplan.

Flere steder i Danmark er søer og vandhuller tørlagte, og på Fyn er et hus sågar begyndt at slå revner som følge af den tørke, der i store træk har været i gang siden begyndelsen af maj.

Tørken i Danmark er en af de mest omfattende i nyere tid, og den ser ikke ud til at få en ende lige foreløbig - tværtimod.

Juli fortsætter nemlig i det tørre spor, og meget tyder på, at måneden bliver endnu tørrere end maj og juni.

Tal fra DMI viser, at vi i den første halvdel af måneden har fået sølle én millimeter regn på landsplan.

Det skal ses i forhold til, at vi på en hel juli måned normalt får 66 millimeter nedbør.

Knastør rekord for juli kan blive slået

De tørreste juli måneder nogensinde målt i Danmark kom i 1904, 1983 og senest i 1994, hvor årets anden sommermåned alle år bød på 15 millimeter regn.

Men juli i år kan meget vel komme til at slå dén rekord, for selvom der de kommende dage kan komme regn- og tordenbyger nogle steder i landet, så er det ikke noget, der batter for landet som helhed.

Regn- og tordenbyger vil ikke afblæse tørken

De seneste prognoser fra TV 2 VEJRET viser, at der de kommende 10 dage blot vil falde mellem én og fem millimeter regn i det meste af landet.

Størst chance for større mængder regn har man på Bornholm, hvor regn- og tordenbyger måske kan sende den samlede mængde nedbør op over 30 millimeter.

Selv hvis det skulle blive tilfældet, er det ikke sikkert, at det vil afblæse tørken, da vi flere dage vil få solskin og varme, som vil få fordampningen til at stige.

Fænomen, som gav os vinterkulde, kan være årsag til tørken

Årsagen til det knastørre sommervejr, som ikke kun har ramt Danmark, men også har indfundet sig over store dele af Nordeuropa, skyldes ekstraordinært lange perioder med højtryksvejr.

Højtrykkene har sørget for, at lavtryk med fronter og regn har passeret enten langt mod nord eller langt mod syd ned imod Middelhavet.

Det menes, at den såkaldte 'pludselige stratosfæriske opvarmning', som indtraf over Arktis i begyndelsen af februar, meget vel kan være årsag til dette års varme og knastørre sommervejr.

Det selvsamme fænomen var i februar og marts årsag til meget koldt vintervejr over Danmark, som også gav masser af sne.

Mens de østlige vinde i februar og marts gav os isnende kulde, har de selvsamme vinde siden maj givet os overvejende varmt og tørt vejr.

Siden den 1. maj og frem til i dag har landet som helhed fået 43 millimeter nedbør. Det er 71 procent mindre end normalt.

Normalt kan vi forvente 146 millimeter nedbør i samme periode.