Sol og sommer over Danmark søndag

16x9
Sommervejr over Danmark (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix Denmark

Man skal søndag beskytte sig mod solen. UV-indekset er rekordhøjt.

Efter en blæsende start på weekenden venter en søndag med varmt og solrigt vejr over det meste af landet.

De fleste steder kan man se frem til en søndag med temperaturer mellem 20 og 25 grader.

Prognose: Så varmt bliver det søndag.
Prognose: Så varmt bliver det søndag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Varmest bliver det i den nordlige og østlige del af Jylland, hvor der er bedst chance for temperaturen kan nå over 25 grader, mens man langs Jyllands Vestkyst atter får det køligst med temperaturer under 20 grader.

I løbet af dagen kan der dannes enkelte skyer, så man nogle steder får det mere skyet ud på eftermiddagen. Ellers venter der søndag en solrig og varm sommerdag.

Det solrige og sommerlige vejr får her midt i ferietiden sikkert mange ud til de danske badestrande.

Man skal dog være opmærksom på et meget højt UV-indeks.

Søndag ventes UV-indekset op på hele 6,7, der er er året hidtil højeste UV-indeks.

Kommer UV-indekset over 3 anbefaler Kræftens Bekæmpelse man beskytter sig mod solens skadelige stråler.