Vejr

Danmark kommer atter til at svede - tæt på 30 grader frem mod weekenden

Arkivfoto Richard Sylvestersen / Scanpix Denmark

Efter køligt pust vender sommervarmen stærkt tilbage.

Grundlovsdag nåede temperaturen for første gang i otte dage akkurat ikke over 25 grader - men det var en enlig svale.

Sommervarmen vender nemlig de kommende dage tilbage med fornyet styrke og flere sommerdage.

Vi kan nå tæt på 30 grader

Efter et køligt pust gav os et lille afbræk i sommervarmen, og koldere luft strømmede ned fra nordøst, vil vinden atter gå i øst og sydøst.

Det giver os frem mod og i starten af weekenden atter varmere vejr, hvor temperaturen flere steder vil nå op mellem 25 og 28 grader.

Det kan ikke udelukkes, at vi fredag eller lørdag lokalt kan nå de 'magiske' 30 grader, og vi således kan have udsigt til årets hidtil varmeste dage.

Årets foreløbigt varmeste dag havde vi lørdag, hvor temperaturen nåede 29,8 grader i Isenvad i Midtjylland.

Herunder er TV 2 VEJRETs temperaturprognose for de kommende dage.

Temperatur onsdag

Prognose: Så varmt bliver det onsdag.

Temperatur torsdag

Prognose: Så varmt bliver det på torsdag.

Temperatur fredag

Prognose: Så varmt bliver det på fredag.

Temperatur lørdag

Prognose: Så varmt bliver det på lørdag.