Varmen vil ikke stoppe - 30 grader og hedebølge på vej

Maj har været ekstrem, og månedens sommervejr fortsætter med fornyet styrke.

Tirsdag fik vi årets hidtil varmeste dag med op til 29,1 grader i København.

Det blev samtidig den varmeste dag i hovedstaden nogensinde målt og dermed en ny varmerekord.

Og når vi i denne uge går ind i juni, vil varmen blot fortsætte med fornyet styrke.

Faktisk kan det blive så varmt, at der nogle steder i landet bliver tale om en regulær hedebølge med op til omkring 30 grader.

Op til 30 grader i løbet af ugen

Allerede onsdag kan man i Vestjylland lokalt nå 30 grader, mens det i den øvrige del af landet med mellem 23 og 28 grader på ingen måde bliver en kølig affære.

Vejrsituationen, som den ser ud resten af ugen. Et højtryk over Østeuropa sender meget varm luft frem mod Danmark.
Vejrsituationen, som den ser ud resten af ugen. Et højtryk over Østeuropa sender meget varm luft frem mod Danmark. Foto: TV 2 VEJRET

Det usædvanligt varme vejr fortsætter resten af ugen, og når temperaturen over 28 grader som det højeste i gennemsnit tre dage i træk, er der tale om en hedebølge.

En hedebølge indtræffer når gennemsnittet af de højeste temperaturer hen over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.

Hedebølgen bliver ikke afbrudt, hvis der skulle være en enkelt dag med under 28 grader, når blot middeltemperaturen holder sig over de 28 grader.

En varmebølge er defineret på samme måde som hedebølgen, blot skal middeltemperaturen her overstige 25 grader.

Det kan meget vel ske i dele af landet i løbet af ugen, og især i weekenden ser vejret meget varmt ud. 

Perioden fra fredag til søndag kunne meget vel byde på en hedebølge flere steder i landet.

Blandt andet Syd-, Midt- og Vestjylland samt København og Nordsjælland ser ud til at kunne få temperaturer omkring eller over 28 grader alle tre dage.

Femdøgnsskemaet fra TV 2 VEJRET den 29. maj 2018 med de enkelte dages forventede maximumtemperaturer.
Femdøgnsskemaet fra TV 2 VEJRET den 29. maj 2018 med de enkelte dages forventede maximumtemperaturer. Foto: TV 2 VEJRET

Kan blive til hedebølge nogle steder i landet

Når temperaturen i gennemsnit over 28 grader tre dage i træk i mere end halvdelen af landet, vil hedebølgen kunne erklæres landsdækkende.

Det er dog endnu uvist, om det sker, men selv lokale hedebølger vil være helt usædvanligt så tidligt på sommeren.

Selvom der i løbet af ugen kan forekomme lokale regn- eller tordenbyger, ser det generelt tørre, solrige og meget varme vejr ud til at fortsætte et godt stykke ind i juni.

Sommerdage i april og maj 2018

  • 19. april: 26,7° (Karup)
  • 20. april: 26,1° (Hald og Ødum)
  • 7. maj: 25,3° (Isenvad)
  • 9. maj: 25,5° (Mejrup)
  • 10. maj: 25,6°  (Abed)
  • 13. maj: 25,2° (København)
  • 14. maj: 27,5° (København)
  • 15. maj: 26,6° (Tylstrup)
  • 16. maj: 28,0° (København)
  • 23. maj: 26,2° (København)
  • 24. maj: 26,0° (Tylstrup)
  • 25. maj: 26,7° (Tylstrup)
  • 26. maj: 26,9° (Tylstrup)
  • 28. maj: 27,4° (Rønne)
  • 29. maj: 29,1° (København)
  • 30. maj: 29,3° (København)
  • 31. maj: 27,0° (Blåvandshuk)

De forventede eftermiddagstemperaturer resten af ugen kan du se på vejrkortene herunder, men lokalt kan det blive endnu varmere.

Maj bliver i øvrigt den varmeste af sin slags nogensinde målt, og samtidig bliver måneden den solrigeste af alle måneder i Danmark, siden man begyndte at registrere solskinstimer i 1920.

ONSDAG

Forventede  temperaturer over landet den 30. maj 2018 klokken 14. Stedvis kan det blive endnu varmere senere på eftermiddagen.
Forventede temperaturer over landet den 30. maj 2018 klokken 14. Stedvis kan det blive endnu varmere senere på eftermiddagen. Foto: TV 2 VEJRET

TORSDAG

Forventede  temperaturer over landet den 31. maj 2018. Stedvis kan det blive endnu varmere.
Forventede temperaturer over landet den 31. maj 2018. Stedvis kan det blive endnu varmere. Foto: TV 2 VEJRET

FREDAG

Forventede  temperaturer over landet den 1. juni 2018. Stedvis kan det blive endnu varmere.
Forventede temperaturer over landet den 1. juni 2018. Stedvis kan det blive endnu varmere. Foto: TV 2 VEJRET

LØRDAG

Forventede  temperaturer over landet den 2. juni 2018. Stedvis kan det blive endnu varmere.
Forventede temperaturer over landet den 2. juni 2018. Stedvis kan det blive endnu varmere. Foto: TV 2 VEJRET

SØNDAG

Forventede  temperaturer over landet den 3. juni 2018. Stedvis kan det blive endnu varmere.
Forventede temperaturer over landet den 3. juni 2018. Stedvis kan det blive endnu varmere. Foto: TV 2 VEJRET