Vejr

Dansk påskesne kunne ses fra rummet

Danmark set fra satellit 2. påskedag den 2. april 2018 Suomi NPP / NASA

Da en amerikansk satellit passerede forbi, kunne man se påskesneen over Danmark.

Da det 2. påskedag klarede op over Danmark, kunne man fra rummet se den sne, som faldt over dele af landet påskedag.

Det var den amerikanske satellit Suomi NPP, som i lidt over 800 kilometers højde passerede Danmark, der fangede den danske påskesne.

Den sydøstlige del af Danmark set fra satellit den 2. april 2018.

På satellitbilledet ser man som hvide områder tydeligt, hvorledes det især var den sydøstlige del af Fyn, Ærø, Lolland, Falster, Møn og Bornholm, der 2. påskedag fortsat lå dækket af sne.

Snevejret, som ramte Danmark påskedag, gav 35 centimeter sne på Fyn.

Det gav med blæst og kraftigt snefald endvidere snestormslignende tilstande på Bornholm.