Vejr

Vi skal forvente flere laviner de kommende år

Skilte advarer om risikoen for laviner i de franske alper. Dem vil man sandsynligvis se flere af i fremtiden. Ritzau Scanpix

En ny undersøgelse viser, at stigende temperaturer i Himalaya har ført til flere laviner.

Temperaturen i bjergområder stiger dobbelt så hurtigt som på resten af kloden, og det påvirker hyppigheden af laviner. Varmere vintre giver flere laviner end kolde vintre.

En nylig undersøgelse af denne ændrede forekomst af laviner tager udgangspunkt i den højeste bjergkæde i verden, Himalaya, som er en del af den region, man i nyere tid også er begyndt at kalde den tredje pol.

Bjergene er sammen med det tibetanske plateau og Hindu Kush-bjergene i Afghanistan og det nordlige Pakistan nemlig hjemsted for et af de største permanente ismassiver uden for Arktis og Antarktis.

Nu smelter isen her i et stadigt højere tempo i takt med, at klimaet bliver varmere, og sneen ændrer struktur, hvilket har fatale konsekvenser. I 2014 døde 16 sherpaer i en lavine på Mount Everest, og 22 andre mistede livet i jordskælvsudløste laviner i området omkring Mount Everest i 2015.

TV 2 VEJRETs podcast om laviner kan høres i afspilleren her:

Andre steder i verden ser man også dødsfald i forbindelse med laviner. I USA har 16 mennesker indtil videre mistet livet i år, og de franske og schweiziske alper blev også ramt af dødelige laviner tidligere på året efter et voldsomt snevejr i de nordlige og vestlige Alper.

Træers årringe afslører laviner

Juan Antonia Ballesteros-Cánovas er forsker ved instituttet for miljøstudier, IES, på Geneves universitet i Schweiz. Han har i en nylig rapport afdækket, at stigende temperaturer øger risikoen for laviner i Himalaya. Og resultaterne kan overføres til Europa og Nordamerika.

Laviner giver ofte skader på træer på den ramte skråning. Her ses et eksempel på et skadet træ i det vestlige Himalaya. Gamle skader ses som såkaldte anomalier i træets årringe.

For at undersøge, hvordan klimaforandringer påvirker bjergskråningerne i Himalaya, oprettede Ballesteros-Cánovas og hans forskerhold en database over tidligere laviner i den vestlige del af Himalaya ved at undersøge træers årringe.

Når sneen i en lavine tromler ned ad en bjergside, vil træer nemlig få skader, der optræder i årringene som såkaldte anomalier - afvigelser fra det normale.

Ved at holde disse anomalier op mod andre data kunne forskerne afgøre, hvornår området var blevet ramt af laviner.

Våd sne giver flere laviner end tør frostsne

Opgørelsen blev omsat til en computermodel for laviner i det vestlige Himalaya i de seneste 150 år. Modellen viste, at sandsynligheden og antallet af laviner er øget i den periode.

Resultater fra computermodellen af risikoen for laviner i det vestlige Himalaya. Cirklerne viser data fra træringe, blå er uden laviner og røde er med laviner. Det blå område viser lavinerisiko under 50 procent, mens røde områder er over 50 procent.

Og grunden til denne øgning er enkel: Højere temperaturer om vinteren og det tidlige forår fører til vådere sne, som er glattere end frostsne, og derved rutsjer sneen lettere ned ad bjergsiderne.

Stigende temperaturer vil derved få antallet af laviner til at stige, men hyppigheden vil ikke fortsætte med at stige i det uendelige. For når det bliver tilstrækkeligt varmt, vil der efterhånden falde mindre sne - og så er der mindre sne til at forårsage laviner.

Vi må derfor forvente, at vi i de kommende år kommer til at se flere laviner. Også i områder, som indtil nu kun har haft få af slagsen, fordi det har været for koldt.

En kommende rapport fra IPCC fokuserer især på, hvordan fremtidens forventede varmere klima påvirker bjergområder. Her sker ændringerne nemlig dobbelt så hurtigt som på resten af kloden.