Vejr

Sidste nyt fra Peter Tanev om sne og isslag over Danmark

Få seneste nyt om mandagens sne og isslag fra TV 2 VEJRETs Peter Tanev.

TV 2 VEJRET følger med, når en front med sne og isslag bevæger vej op over Danmark fra sydvest.

Hver time går TV 2 VEJRETs Peter Tanev i studiet for at opdatere på seneste nyt om vejrudviklingen.

- Nu er sneen også nået til Storkøbenhavn, hvor det også fyger lidt rundt omkring. Flere steder i den sydlige del af landet har der også været isslag, og resten af dagen bevæger fronten sig videre mod nord, op over landet.

Du kan således løbende følge med her resten af mandagen.

Definitioner af nedbørtyper: Sne, tøsne, slud, isslag, hagl og regn

Regn er dråber af flydende vand

Slud er en blanding af regn og sne - ikke at forveksle med tøsne.

Tøsne er sne, der pga. begyndende smeltning er våd. Tøsne er pr. definition dog sne.

Sne er sammensatte iskrystaller, der kan falde til jorden som større eller mindre fnug.

Isslag er underafkølet regn - flydende vand med en temperatur under 0° - der, ved kontakt med faste overfalder, omgående fryser til is.

Hagl er isklumper af varierende størrelse og kan dannes året rundt i kraftige bygeskyer

Fronten med sne og stedvis isslag over den sydlige del af landet breder sig i løbet af dagen mod nord, og vil ramme hele landet med sne og snefygning.

I løbet af dagen bliver det tøvejr i den sydlige del af landet, mens snevejret ventes at fortsætte i den nordlige del af Jylland.