Kuldebølge

Vejret vender på hovedet og det er forklaringen på kuldebølgen

Ispanser ved Øresund den 1. marts Peter Mikael Madsen - Øresund / Seerfoto

En afgørende faktor for vejret i Danmark er strømningsforholdene hen over Nordatlanten.

Kuldebølgen er et resultat af et usædvanligt strømningsmønster i atmosfæren, som over Atlanterhavet har fået vejret til at vende fuldstændig på hovedet.

I stedet for den vanligt dominerende vestenvind blæser der lige nu iskold luft fra øst ind over Danmark.

En afgørende faktor for vejret i Danmark er strømningsforholdene hen over Nordatlanten.

Her finder man det, der betegnes som "den nordatlantiske vippe" – eller den nordatlantiske oscillation, NAO. Og den har en enorm betydning for vores vejr - især om vinteren.

Tryksystemer

Dette fænomen skyldes det komplekse samspil mellem ocean og atmosfære i Nordatlanten.

Normalt er vejret i området omkring Nordatlanten styret af et stort lavtryk ved Island og et stort område med højtryk ved den portugisiske øgruppe Azorerne. Det højtryk betegnes azorerhøjtrykket.

Er begge disse tryksystemer ’normale’, får vi typisk lun og fugtig Atlanterhavsluft fra vest ind over Danmark.

Får man derimod en svækkelse af begge tryksystemer, vil også vestenvinden blive svækket, og der er større chance for koldt vejr i Danmark om vinteren, mens det så kan blive varmt på Grønland.

Dette er ikke ny viden. Allerede i 1770 opdagede Hans Egede Saabye denne sammenhæng mellem det grønlandske og det danske vejr.

Normalt med højtryk ved Azorerne - og lavtryk ved Island

Denne ændring i tryksystemerne er netop det, man kalder den nordantliske vippe, hvor strømningsmønsteret pludselig skifter gear og forbliver i dette nye gear i en periode, inden strømningen atter vipper tilbage til det normale.

Til at beskrive denne ændring i strømningsmønsteret over den nordlige del af Atlanterhavet bruger man et index – NAO-indekset. NAO står for North Atlantic Oscillation.

NAO-indekset er forskellen på afvigelsen i det normale lufttryk mellem Azorerne og Island.

Vejrsituationen den 28. februar klokken 14.

Normalt er lufttrykket på Azorerne sidst i februar 1020 hectoPascal, og på Island har man i gennemsnit et lufttryk på 1000 hectoPascal.

Stiger azorer-højtrykket eller falder Island-lavtrykket, så taler man om, at NAO-indekset er positivt. Det giver ofte kraftige vestenvinde på vores breddegrader.

Negativt NAO-index giver kolde vintre

Svækkes højtrykket ved Azorerne derimod, og er lavtrykket ved Island knap så udviklet, er NAO-indekset negativt.

Og netop et negativt NAO-indeks er ofte lig med koldt vintervejr, da lavtrykkene og vestenvinden ikke i samme grad når frem til Nordvesteuropa.

Mange af vores store og kolde isvintre gennem tiderne er kædet sammen med vintre med negativt NAO-indeks.

Vejret vender på hovedet

Lige nu er azorerhøjtrykket ikke bare svækket – men derimod erstattet af et kraftigt lavtryk, og ved Island er trykket usædvanligt højt.

Den normale vejrsituation i Nordatlanten.

Onsdag målte man ved Azorerne et lufttryk på 979 hectoPascal, mens man på Island havde 1037 hectoPascal.

Tryksystemerne er lige nu i ordets bogstaveligste forstand vendt på hovedet.

Det giver os det kolde vejr, hvor højtryksområdet fra Skandinavien over Island til Grønland sender sibirisk luft mod Danmark.

Kan måske føres tilbage til vortex split i februar

Hvorfor tryksystemer og strømningen i nordatlanten i perioder vipper, som vi ser det nu, kan ikke helt forklares.

Måske er der en sammenhæng mellem NAO og fænomenet El Niño – og måske kan årsagen findes endnu længere oppe i atmosfæren.

I starten af februar så man en pludselig opvarmning af stratosfæren i 20 til 30 kilometers højde over Arktis og et såkaldt vortex-split, hvor den kolde polarhvirvel over Nordpolen delte sig i to.

Vortex split Video: Anders Brandt

Det førte pludselig til østlige vinde i stratosfæren, som i løbet af nogle uger kan have forplantet sig til den del af atmosfæren nær jorden, hvor vi finder vejret – i under 10 kilometers højde.

Dette kan have udløst den strømning, vi ser netop nu, som med et stort højtryk på et uvant sted er hovedårsag til det den kuldebølge, vi oplever nu – med den koldeste start på foråret siden 1987.