Kuldebølge

Kuldebølge over Danmark giver iskoldt vejr, sne og blæst

Sibirisk kulde strømmer tirsdag ned over Danmark fra nordøst, og har allerede fra den tidlige morgenstund give sne mange steder i landet.

Både kulde, sne og blæst fortsætter hele tirsdagen, og TV 2 VEJRET fulgte vintervejret live en stor del af dagen.

Du kan fortsat  sende os billeder til TV 2 VEJRET - så vi kan vise, hvordan det ser ud rundt omkrinmg i Danmark.

Kraftigt snevejr når nu Lolland

På kort tid har et snevejr over den sydøstlige del af landet givet op til fem centimeter sne.

Vidoeen her ovenfor er fra Maglemer nær Maribo på Lolland.

Det sner nu kraftigt over den sydøstlige del af landet

Sne i Vordingborg den 27. februar

Et relativt kraftigt snevejr er lige nu på vej ind over Møn, Falster, Sydsjælland og Lolland.

Billedet her over er fra Vordingborg, som er et af de steder, der lige får sne.

Snevejret breder sig videre mod vest.

Ikke kun i Danmark - England er ramt af voldsomt snevejr

Snevejr i det sydøstlige England den 27. februar.

Også store dele af Europa er ramt af både sne og vinterkulde.

I England får oplever man det relativt sjældne fænomen 'nordsøbyger', hvor der hen over det lune vand i Nordsøen dannes snebyger, som med nordøstenvinden bevæger sig ind over den sydlige og østlige del af England. 

Normalt opvarmes luften så meget på sin vej, at englænderne får regnbyger. Den sibiriske kulde giver nu i stedet kraftigt snevejr.

Nu kommer kulden også med vindstød af stormstyrke

Kulden blæser nu ned over Danmark med fornyet styrket. 

Ved 12-tiden nåede vindstødene stormstyrke ved Skagen, hvor de kraftigste vindstød foreløbigt har været oppe på 26,1 mter per sekund. Storm begynder ved 24,5 meter per sekund.

Og det er en bidende kulde.

Med en temperatur på -6 grader føles det med sådanne vindstød som om temperaturen var nede på 19 graders frost.

 

To områder med sne på vej fra øst

To mindre lavtryk skal ind over Danmark - med sne og blæst

To mindre lavtryk er lige nu fra Østersøen på vej ind over den sydlige og østlige del af landet.

Det første lavtryk giver allerede sne på Møn, Falster og Lolland - og på vej videre mod vest - med blæst og relativt kraftigt snefald.

Det næste lavtryk skal ned over Bornholm og herfra videre mod vest i løbet af aftenen.

Snevejret fortsætter på Bornholm - al unødvendig udkørsel frarådes på den nordlige del af øen

Sne og fygning fortsætter tirsdag formiddag på Bornholm - og især den nordlige del af øen er hårdt ramt.

- Det overordnede vejnet er nu ryddet og på strækningen Rønne-Aakirkeby-Nexø og syd for denne linje er lokalvejene også farbare. Nord for denne linje fyger mange lokalveje til, så her frarådes unødvendig kørsel fortsat, oplyser Bornholms Politi, der klokken 14 igen tager stiilling vej- og vejrsitiuationen.

 

Nyt snevejr på vej - giver sne og snefygning

En større del af landet rammes indne for de kommende timer og i løbet af eftermiddagen en større del af landet.

Ud over de byger, som fortsat dannes over Kattegat, der giver sne til store dele af Jylland og det vestlige Fyn, så vil et område med mere udbredt sne og kraftig blæst fra Østersøen bevæge sig ind over den sydøstlige del af landet.

På radaren ovenfor kan du se, hvilken vej snevejret har taget de sidste tre timer - og der er sågar torden i det.

Hele dette område med sne og risiko for snefygning skal ind over Møn, Falster, Lolland - og snere også Langeland, Sydfyn og Sønderjylland.

Isnende kulde - så koldt er det lige nu

Koldt vejr ved Gilleleje den 27. februar 2018.

Temperaturerne fortsætter med at ligge mellem tre og syv graders frost, og her klokken 9.50 var landets laveste temperaturer:

  1. -6,7 grader i Sjælsmark
  2. -6,7 grader i Stenhøj 
  3. -6,6 grader i Tylstrup

Og de 'varmeste steder lige nu er:

  1. -3,3 grader i Sønderborg
  2. -3,9 grader ved Kegnæs
  3. -4,0 grader ved Gedser

Snestormslignende tilstande på Bornholm - al udkørsel frarådes

Bornholm er et af de steder i landet, der er hårdest ramt af vintervejret.

Her blæser det langs nordkysten af Bornholm med hård kuling i vindstødene, som efter nattens snevejr giver kraftig snefygning, der sender snedriver ud over de bornholmske veje.

TV 2 VEJRETs Andreas Nyholm beretter fra området omkring Klemmensker, at der nedsagt sigtbarhed flere steder på grund af kraftig snefygning.

Ifølge den borholmske vintertjeneste er de fleste hovedveje farbare. Der er dog enkelte undtagelser.

- Blandt andet i området omkring Klemensker, Årsballe og Østermarie, hvor man i skrivende stund stadig kæmper med at holde ét enkelt spor åbent, oplyser vagthavende i Vintertjenesten, Lene Kristensen til TV 2 Bornholm.

Hun oplyser desuden, at det er vanskeligt at holde de mindre veje farbare.

Bornholms Politi fraråder fortsat al unødig udkørsel på Bornholm.

Kraftig blæst påvirker trafikken over danske broer

Den kraftige nordøstenvind, der blæser ned over landet, påvirker kørslen over Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Vinden ventes kun at tiltage i løbet tirsdagen, og man skal derfor regne med restriktioner resten af dagen, hvis man skal over en af de to store danske broer.

 

Iskold tirsdag kan blive den koldeste i 31 - så sent på året

Dagens højeste temperaturer.

Der venter en usædvanligt kold dag, hvor de dagtemperaturer på mellem fire og syv graders kan vise sig at blive de laveste dagtemperaturer målt så sent på året i Danmark siden marts 1987.

 

Sneen vælter i store dele af Jylland

I store dele af Jylland fortsætter sneen med at vælte ned, så der nu mange steder ligger mellem fem og ti centimeter sne.

Det giver mange steder sneglatte veje.

Videoen her ovenfor fra Aalborg, der er taget af Erik Lind, viser, hvorledes det ser ud i Nordjylland netop nu.

Snevejr på vej til en større dele af landet

De seneste prognoser viser, at en større del af landet kan få sne i løbet af dagen.

Snebygerne over Kattegat, som giver snevejr i store dele af Jylland fortsætter det meste af dagen, mens det område med snebyger, som har ramt Bornholm i nat og tidligt i morges er på vej mod øst, hvor det især kan ramme Sydsjælland, Lolland/Falster - og senere også Sydfyn og Sønderjylland.

Se den seneste prognose i videoen ovenfor.

 

 

Motorvej spærret Nordjylland

På grund af det glatte fører er der sket flere færdselsuheld i Nordjylland, oplyser Nordljyllands Politi.

På vej til Motorvej E45 ved Vodskov er flere biler kørt ind i hinanden, og motorvejen er spærret i sydgående retning.

 

Det sner flere steder i landet

Sne i Agerskov i Sønderjylland den 27. februar

Mange steder i landet er man stået op til snevejr.

Mest har det sneet på Bornholm - men fra Trekantsområdet i den østlige del af Jylland og videre mod sydvest til den nordlige del af Sønderjylland står kraftige snebyger fra Kattegat tirsdag morgen ind og giver snevejr.

Billedet herover er fra Agerskov, der ligger i et af de områder, hvor det lige nu sner mest.

Danmark er stået op til en iskold morgen

Det er koldt i hele landet med temperaturer mellem fem og syv graders frost.

Koldest er det her klokken 7 i Sjælsmark i Nordsjælland, hvor termometeret viser -7,6 grader.

Det blæsende vejr betyder dog, at det føkres langt koldere. Lige nu er den følte temperatur ved Skagen -17,3 grader.