Vejr

Isudbredelsen i Arktis har nået årets laveste niveau

Den 13. september dækkede isen i Arktis et område på 4.636.000 kvadratkilometer.

Efteråret er over os i Danmark og på hele den nordlige halvkugle, og i morgen fredag er det jævndøgn, hvilket i praksis betyder, at dag og nat er lige lange.

September er samtidig måneden, hvor isudbredelsen i Arktis efter en lang og lys sommer når årets laveste niveau. Data fra NASA viser, at det skete i år den 13. september.

Satellitbilleder af Arktis fortæller, at isen dén dag dækkede et område på 4.636.000 kvadratkilometer eller 1.580.000 kvadratkilometer mindre end gennemsnitligt.

Ottende laveste isudbredelse siden 1978

På trods af det er isudbredelsen dog kun den ottende laveste, siden regelmæssige satellitmålinger begyndte i 1978. 

Animationen ovenfor viser, hvor meget af Arktis der har været dækket af is fra marts og frem til september i år.

2012 er stadig året, hvor den artkiske isudbredelse nåede et rekordlavt niveau på blot 3.387.000 kvadratkilometer.

Kortet viser isens udbredelse den 13. september 2017, mens den gule linje viser den gennemsnitlige isudbredelse på denne dato fra 1978 og frem til i år.

Isudbredelsen i Arktis varierer fra år til år, men tendensen er klar: Der bliver mindre og mindre is på klodens nordpol.

Flere faktorer er medbestemmende for, hvor stor isudbredelsen er et givent år.

Er der meget is året forinden, er udgangspunktet for det følgende år en stor udbredelse.

Til gengæld kan vejret spille en stor rolle. Mange kraftige lavtryk, som når højt mod nord med blæsende vejr, kan få isen til at bryde op i mindre dele og derved have lettere ved at smelte den følgende sommer. 

Isudbredelsen i Arktis hen over året. Den grå linje er gennemsnittet fra 1981-2010, mens den lysegrønne linje er udbredelsen i år. Den stiplede, grønne linje er udbredelsen i 2012, hvor isudbredelsen var på et rekordlavt niveau i september.

Vigtig parameter for klodens klima

Udbredelsen af arktisk havis er en essentiel parameter i klodens klima, da isens hvide overflade reflekterer store mængder af solens lys og dermed energi tilbage til verdensrummet.

Er havet blottet for havis, vil det optage mere energi fra solen, hvilket derved vil opvarme havet, som så igen vil have lettere ved at smelte den resterende is.

Omvendt vil mere is have den modsatte effekt.

Derfor kaldes den arktiske havis også undertiden for klodens klimanlæg.