Vejr

Se kortene: Her er man blevet ramt af vindstød af stærk storm

Storm i middelvinden og vindstød af stærk storm har ramt den sydlige del af Danmark.

Et stormlavtryk har onsdag givet meget blæsende vejr hen over den sydlige del af landet, hvor man flere steder har haft vindstød af stærk storm og tre steder også fuld storm i middelvinden.

Indtil klokken 21.30 har man haft vindstød af stormstyrke i et strøg fra Vadehavet til Østersøen, hvor de højeste vindhastigheder er målt.

De fem højeste vindstød er:

  1. Gedser: 32,5 m/s
  2. Rømø 31,2 m/s
  3. Kegnæs: 30,8 m/s
  4. Langø: 30,0 m/s
  5. Vester Vedsted: 29,5 m/s

Grænsen for stærk storm går ved 28,7 m/s.

Derudover har der tre steder i landet været middelvinde af stormstyrke.

Mest har det blæst på Rømø, der har haft 25,2 m/s i middelvinden, mens både Langø på Lolland og ved Gedser på Falster også har haft regulær storm med 24,7 m/s.

Det er første gang i 27 år, der måles middelvind af stormstyrke i Danmark i september.