Solformørkelse

Se de imponerende billeder: Sådan fangede vejrvært solformørkelsen

En af TV 2 VEJRET's kendte vejrværter oplevede mandagens solformørkelse på nærmeste hold.

Det var ikke kun millioner af amerikanere, der mandag oplevede den totale solformørkelse over store dele af USA.

Også adskillige danskere var taget til USA for at opleve det særdeles imponerende naturfænomen.

Deriblandt TV 2 VEJRET's Anders Brandt, som befandt sig i Jackson, Wyoming, nær Grand Teton.

Herfra blev han og de andre tilrejsende - blandt andet TV 2 VEJRET's Lone Seir samt producer Stig Nordskov - vidne til den totale solformørkelse som varede i to minutter.

Formørkelsen blev betragtet fra 2200 meters højde, og på nedenstående billeder kan man se både solens korona, samt 'solar flares' - fra solstorme på solens overflade.