Vejr

Se billederne: Naturen deltog også i Copenhagen Pride

af Sebastian Pelt TV 2 VEJRET

Det var ikke kun på landjorden og i de københavnske gader, man kunne se karakteristiske Pride-farver lørdag.

Mens hundredetusinder af mennesker lørdag var samlet i de københavnske gader for at deltage i årets udgave af Copenhagen Pride, så førte naturen sig også frem på den store 'scene' med karakteristiske Pride-farver mange steder i landet.

I forbindelse med de mange byger, der drev ind over landet, kunne man flere steder betragte særdeles smukke og klare regnbuer.

Regnbuen dannes, når solens stråler brydes i regndråberne under bygeskyen i en vinkel på cirka 42 grader.

Optiske fænomener

Optiske fænomener som regnbuer, omvendte regnbuer (zenitbuer), haloer og iriserende skyer skyldes alle solens brydning i vandråber eller iskrystaller.

Lyset kan brydes på forskellige måder:

Refraktion
Her afbøjes lyset inde i en vanddråbe eller iskrystal som i prismerne i en lysekrone. Når sollys rammer en regndråbe så brydes lyset i dråben som i prismet. Dernæst reflekteres det brudte lys ved dråbens bagvæg, inden det igen forlader dråben og ses som regnbuen, tågebuen eller haloen fra iagttageren.

Diffraktion
Her afbøjes lyset på overfladen af bittesmå vanddråber eller iskrystaller. Det spredte lys danner et særligt interferensmønster, hvor nogle lysbølger forstærker hinanden, mens andre udligner hinanden. Resultatet er iriserende skyer med et vandrende og farverigt mønster tæt på solen.

Herved brydes eller 'refrakteres' det hvide lys i forskellige farver, og regnbuen kommer til syne med sine farver fra blå på regnbuens inderste side over i grøn, gul, orange og rød i den yderste kant af regnbuen.

Farvernes indbyrdes placering afhænger af den pågældende bølgelængde. Først brydes lyset, når det kommer ind i regndråben, og dernæst spejles (reflekteres) det i regndråbens 'bagvæg'.

Dobbeltregnbuen kan også ses

Hvis regndråberne er tilpas store, og solen står relativt lavt, så kan lyset tage en ekstra tur rundt i regndråben og forlader dråben i en vinkel på cirka 53 grader.

Derved står den såkaldte sekundære regnbue et niveau over den inderste, den primære regnbue. Med lysets ekstra vej rundt i dråben bliver farvespillet også modsat - denne gang med rød inderst og blå yderst.

På billederne bemærker man måske, at området mellem de to regnbuer er mørkere end omgivelserne. Dette område, der er kendt som 'Alexanders mørke bånd', optræder mørkere, da den øverste regnbue spreder lyset udad, mens den inderste spreder lyset indad. På den måde er der underskud af lys mellem de to regnbuer.

Egentlig er en regnbue slet ikke en bue - men en cirkel med centrum i en lige linje mellem solen og den, der ser regnbuen. Derfor er regnbuer om aftenen, når Solen står lavt på himlen, også størst - og er man oppe at flyve, kan man være så heldig at se ikke en regnbue, men en hel 'regncirkel'.

Ingen regnbuer midt på dagen

Solen skal stå relativt lavt på himlen for, at man kan se en stor regnbue. Faktisk skal solen være mindre end 42 grader oppe på himlen for, at man overhovedet kan se en regnbue nede fra jorden, og jo tættere solen er på horisonten, jo større en del af regnbuen kan man se.

Lige i sekunderne før solen går ned eller står op, har en regnbue sin største udbredelse, hvor man har mulighed for at se 180 grader af regnbuen. De resterende 180 grader (en hel cirkel udgør 360 grader) befinder sig ‘nede i jorden’ og er derfor ikke synlig.

I dag - søndag - kan man igen se regnbuer mange steder - bare ikke midt på dagen, hvor solen står højest.