Vejr

Time for time: Sådan rammer skybrud og torden Danmark

Følg med i uvejrets færden over landet - time for time.

Kraftig regn og skybrud - definitioner

  • Kraftig regn er, når der falder mere end 24 mm regn over en periode på maximalt seks timer
  • Skybrud er, når der falder mere end 15 mm regn over en periode på maximalt 30 minutter
  • Kraftig regn og i særdeleshed skybrud kan give anledning til oversvømmede kældre, viadukter og andre lavtliggende områder samt risiko for akvaplaning.

Kraftig regn og især skybrud er ofte forårsaget af tordenbyger. Ved at tælle antallet af sekunder imellem lynet og tordenbraget kan du regne dig frem til, hvor langt væk fra dig lynet slog ned.

Netop nu breder et større regnvejr med risiko for skybrud og torden sig op over landet fra sydvest.

I dagens løb vil størstedelen af landet blive berørt, og lokalt kan der i dagens løb falde over 50 mm regn, hvor der kommer mest.

Der er fortsat usikkerhed forbundet med den præcise timing af nedbørsområdet, samt over i hvilke områder der kan falde mest.

Som det ser ud på nuværende tidspunkt, vil der især kunne komme meget regn over den centrale og østlige del af landet.

På følgende vejrkort - samt i videoen øverst i artiklen - kan du se hvor regnen forventes at være på de angivne tidspunkter.

Nedbørsområdet klokken 18
Nedbørsområdet klokken 20

Her på TV 2 VEJRET følger vi vejrudviklingen tæt dagen igennem, og opdaterer løbende om seneste nyt i vejrudviklingen.