Vejr

Regnvejr truer en ellers flot mandag

Mandagens vejr bliver noget af en drilsk affære at forudsige vejret på, når et regnvejr skal op over landet. Djævlen ligger nemlig gemt i detaljen.

Lige nu ser det ud til, at en regnen vil nå op over de sydlige og østlige dele af landet.

Regnen i forbindelse med lavtrykket kan flere steder have en bygeagtig karakter og vil til tider være ganske intens - hvis altså lavtrykket når op over os.

Det er svært at sige præcist, hvordan lavtrykket vil bevæge sig, og derfor kan vi endnu ikke sige, hvor langt op over Danmark lavtrykket når. I forhold til animationen i toppen af artiklen kan regnområdet både forskyde sig længere ind over landet og det modsatte - altså ud af landet. 

Den udvikling, vi viser i toppen af artiklen, er den mest sandsynlige netop nu.

Sommerligt dér hvor det ikke regner

Dér hvor regnområdet ikke når op, vil man få pæne temperaturer på op mod 20-22 grader - lokalt endnu varmere. Færrest skyer kommer der i de nordvestlige dele af landet, hvor der primært vil hænge højtliggende skyer, som solen ganske let kan skinne igennem.

Temperaturer og regnvejrets placering klokken 14:00 ifølge en af TV 2 VEJRETs prognosemodeller.

Grænsen for regnen og de lune temperaturer, kan som sagt variere noget.

Temperaturer og regnvejrets placering klokken 17:00 ifølge en af TV 2 VEJRETs prognosemodeller.

Hold dig opdateret med TV 2 VEJRET

Den bedste vejrudsigt får du ved løbende at følge vejrudsigten på din vejrapp og sammenholde den med TV 2 VEJRETs vejrudsigter på TV 2, TV 2 NEWS og her i artiklerne på vejr.tv2.dk. 

Nedbørmængder er noget af det allersværeste af beregne, og svinger regnprognosen hyppigt i din vejrapp, så er det altså et udtryk for usikkerhed i vejrudviklingen - og ikke fordi vejr-app'en er 'helt ude i skoven'.