Vejr

Imponerende fænomen kunne ses over Danmark - på årets korteste nat

På årets korteste nat kunne man på en klar sommeraften se det imponerende fænomen lysende natskyer.

I den lyse sommernat kunne man se et flot sommerfænomen. Her lyste imponerende skyer op på nattehimlen.

Det var Adrien Mauduit, der på årets korteste nat fangede de lysende natskyer, som han fik taget billeder af fra Nordvestsjælland.

Skyerne ligger i 80 kilometers højde - og solens lys kan skinne på dem, selv om solen er gået ned. Dette kan kun opleves på vore breddegrader og kun i en kort periode om sommeren.

I denne sommer har de lysende natskyer hidtil været en sjælden gæst. Det skyldes højere temperaturer end ellers i det lag i atmosfæren, der hedder mesosfæren.

Men nu er de lysende natskyer tilbage på nattehimlen over Danmark.

Du kan se mange flere billeder fra Adrien Mauduit på hans Facebookside

Det kan være en imponerende oplevelse at se lysende natskyer - og har man heldet med sig og lidt tålmodighed, så kan man være heldig at se dem på klare sommeraftener og nætter nogle timer efter solnedgang.

De lysende natskyer ligger i stor højde

Skyerne ligger meget højt til vejrs, langt over vores almindelige vejr, og er de højest beliggende skyer, man kender til. Man skal helt op i mesosfæren, der ligger i omkring 80 kilometers højde for at finde de lysende natskyer.

Skyerne dannes primært over de polare egne og kun om sommeren, hvor den del af atmosfæren er ekstremt kold med temperaturer helt ned til mellem -100° og -150°.

Når solen om aftenen i skumringen kommer 5-13° under horisonten, og mørket falder på, så træder de lysende natteskyer frem på den ellers mørke nattehimmel.

Det er således solens lys, der skinner på skyerne i stor højde, som man på fascinerende vis kan se - midt om natten.

Bedst chance for at observere de lysende natskyer har man i timerne efter solnedgang, og i timerne før solen atter står op, hvor man skal kigge i nordlig retning.

Skyerne ligner til forveksling de 'normale' slørskyer (cirrus) og har nær horisonten en gylden eller rødbrun farve. Når de længere op på himlen, antager de ofte et hvidligt skær.

Består af små iskrystaller

Skyerne består af meget små iskrystaller - man regner med, at de kun har en diameter på en mikrometer. Det er kun meget små mængder vanddamp, der findes i mesosfæren, og derfor er det kun ved temperaturer under -100° -150°, at de optræder. Det er stadig en gåde, hvorledes vanddampen føres op i denne højde.

Man formoder, at iskrystallerne fryser på små kondensationskerner. Skyerne består kun i ganske få timer ad gangen, da de små iskrystaller enten falder fra den kolde mesosfære og ned i varmere underliggende områder i atmosfæren eller tranporteres mod syd. Begge dele fører til, at iskrystallerne fordamper.

Før i tiden har man antaget, at skyerne bestod af vulkansk aske eller kosmisk støv. Måske danner disse dog som kondensationskerner grundlaget for iskrystallerne.