Vejr

Hvor stor er risikoen for regn? Nu giver TV 2 VEJR app dig svaret - time for time

- Det er et af de største skridt vi har taget på TV 2 VEJRET i forhold til formidlingen af vejr, siger TV 2 VEJRETs Peter Tanev

Når du fremover går ind på din TV 2 VEJR app på din smartphone eller tablet for at checke de kommende timers og dages vejr, får du nu som noget helt nyt vurderet risikoen for nedbør netop dér, hvor du bor. TV 2 VEJRET har lanceret en ny udgave af app'en TV 2 VEJR. App'en TV 2 VEJR fås til både iOS og Android. Du kan læse mere om app'en lige her

Hent TV 2 VEJR app i App Store 

Hent TV 2 VEJR app i Play Store

Vi vil i fremtiden komme til at arbejde meget mere med risiko-angivelser i procent. Vi tror det vil lette vores formidling og er noget, som folk kan forholde sig til.

Peter Tanev, redaktionschef på TV 2 VEJRET

I den nye udgave er der for hver time de kommende 72 timer beregnet en sandsynlighed for nedbør, som angives i procent.

- Det er en af de største forbedringer, som vi har rullet ud på vores app i forhold til forståelsen af vejret. Nu er det meget mere tydeligt, hvor stor risikoen er for, at man bliver ramt af et regnvejr, siger TV 2 VEJRETs redaktionschef, Peter Tanev.

Sandsynligheden beregnes for en given by eller et givent sted ud fra computermodellens bud på, hvor der kommer regn i det omkringliggende område.

Hidtil har app'en kun vist regnvejr for en given by, hvis computerberegningerne forudså regn netop i dén by. I den opdaterede TV 2 VEJR app tages et større område med i betragtningen, og sandsynligheden for nedbør angives i procent hver eneste time.

For hvem har ikke oplevet, at mens man hjemme hos sig selv har haft tørvejr, så har det regnet hos familien ikke mange kilometer væk? Eller at tørvejr og solskin pludseligt er blevet til et ordentligt regnskyl på en ellers fin sommerdag?

Det er dét, som vi med den opdaterede TV 2 VEJR app forsøger at imødekomme med en risiko-vurdering for nedbør. For selvom vores vejrmodeller i dag generelt er gode, så kan de ikke altid forudse små forskydninger i regn og byger over blot få kilometer eller håndtere, om regnvejret kommer én time tidligere eller senere. Med procent-angivelsen får brugeren af TV 2 VEJR app'en nu en konkret risiko at forholde sig til.

- Vi vil på TV2 VEJRET i fremtiden komme til at arbejde meget mere med risikoangivelse i procent, og vi tror på, at det vil lette vores formidling i forhold til at levere vejr og vejrudsigter, som folk kan forholde sig til, siger Peter Tanev.

Ændringen i app'en betyder også, at symbolet undertiden kan vise tørvejr selvom sandsynligheden for nedbør er angivet til eksempelvis 60%. Det vil være tilfældet hvis computermodellen ikke beregner nedbør lige netop over dén by, som man har valgt, men i stedet forudser nedbør flere steder i det omkringliggende område.

Omvendt vil man også ofte se, at app'en viser tørvejr med lave sandsynligheder for nedbør. 

Hent TV 2 VEJR app i App Store 

Hent TV 2 VEJR app i Play Store

- Vi tror, at der er rigtig mange til sommer, som vil blive meget glade for vores tiltag. Når ferier, konfirmationer, udendørs arbejde, sommer-bryllupper osv. går i gang, så ved vi, at noget af det vigtigste for danskerne er, om der kommer regn, slutter Peter Tanev.