Se billederne: Her ligger der mest sne

Vinteren har for alvor ramt Danmark med både sne og kulde. Flere steder er der faldet mellem 5 og 10 cm sne - og lokalt endnu mere

Store dele af Danmark ligger nu klædt i hvidt efter vinteren har holdt sit indtog.

Det har fået mange af TV 2 VEJRETs seere og brugere ud med kameraet. Nogle af billederne kan du se i vidoeen her ovenfor.

Det er ikke alle der har fået lige meget - men især to steder i landet har man fået rigtigt vintervejr med relativt store mængde sne.

Mest er der faldet i den østlige del af Jylland, hvor der lokalt ligger over 15 cm sne, mens der også på Sydsjælland er kommet nær 10 cm.

Her har man endda haft snefygning, så der flere steder er blevet dannet snedriver.

I videoen ovenfor har vi klippet de mest snerige billeder sammen, som vi har fået sendt ind i dagens løb.