Vejr

Når verdenshavene stiger: 100 års-stormflod kan i fremtiden komme hvert 10. år

En 100 års-stormflod, som den der ramte Danmark onsdag aften kan om mindre end 50 år komme hvert 10. år

Vandstanden nåede flere steder langs Østersøen nye rekordniveauer, da man blev ramt af en stormflod, som man statistisk set kun oplever én gang hvert 100. år.

Højvandet oversvømmede store kystområder, som af stormflodsrådet efterfølgende blev erklæret for ramt af stormflod.

Hvis statistikken skulle holde ville vi kunne vente 100 år på noget lignende - men meget tyder på, at stormfloder som i onsdags kan blive et hyppigere fænomen i de danske farvande.

Vandstanden stiger - også i Danmark

Årsagen er, at vandstanden i verdenshavene stiger - og det forventes de at fortsætte med. Dermed stiger også vandstanden i de danske farvande - og dermed øges chancen for, at kystområderne rammes af stormflod.

Det er smeltevand fra de store iskapper på Grønland og Antarktis, der sammen med masseudvidelsen af oceanerne i et varme klima, der får vandet til at stieg med omkring 3 mm om året. Et tal som øges år for år.

Ifølge beregninger fra FN's klimapanel giver vandstandsstigningerne, som frem mod år 2050 på mellem 10 og 40 cm - og mest sandsynligt 30 centimeter.

Og ved udgangen af dette århundrede vil vandstanden være steget med mellem 26 og 82 cm

Landhævning modarbejder vandstandsstigningen

Der er dog mere i spil. Store dele af Danmark hæver sig fortsat efter trykket fra isen, der lå over Danmark under sidste istid - og dermed er der en landhævning, som skal med i regnestykket.

Landhævningen er størst i Nordjylland, hvor der forventes en yderligere landhævning på 15-20 cm - mens der i den sydligste del af Danmark blot er en landhævning på mellem 5 og 10 cm.

Det betyder, at vandstanden i de danske farvande kan stige med omkring 20-25 cm i den sydlige del af landet allerede i år 2050 - og det får enorm betydning for hyppigheden af stormfloder, som den vi så i torsdags.

100 års-stormflod kan komme hvert 10. år

DMI har lavet beregninger på den såkaldte returtid for et af de steder, der blev ramt af en 100 års-hændelse.

Det er Aabenraa, hvor vandstanden på 177 cm ifølge dmi.dk er 4 cm højere end en 100 års-hændelse.

Stiger vandstanden her med ca. 25 cm, så vil 100-års hændelsen pludselig være forvandlet til en 10-års hændelse.

Med andre ord vil en stormflod, som der ramte Østersøen kunne forventes med perioder på blot 10 år, hvis vandstandsprognoserne i et varmere klima får ret.

Stort set samme forhold gør sig gældende i de danske sunde og bælter - og eksempelvis også i fjorde som Roskilde Fjord, ligesom stormfloder i vadehavet også vil blive hyppigere.

Hvad kriteriet for stormflodsrådet så bliver er uvist. For at erklære stormflod benytter stormflodsrådet nu kriteriet, at højvandet mindst skal have været en 20-årshændelse.

I år 2100 vil vandstanden ifølge FN's klimapanel være steget yderligere 10-20 cm - og ifølge FN's klimapanel kan vandstandsstigningerne i år 2200 være helt oppe på et niveau, der er endnu 40-50 cm højere.

Det hersker der dog endnu meget usikkerhed omkring.

Nye standarder for stormfloder

Men fortsætter vandstandsstigningerne, så kan vi komme til at se nye standarder for, hvor ofte stormfloder kan ramme.

Til de data DMI præsenterer fra Aabenraa siger oceanograf Kristine Madsen:

- Stiger havet blot 10 cm, så kommer de 173 cm igen hvert 40. år. Stiger havet 20 centimeter, så kommer de igen hvert 17. år, og når havstigningen nærmer sig 30 centimeter, så sker det cirka hver 8. år eller noget i den stil.