Julestorm kan ramme Danmark med vindstød af orkanstyrke
Når en langvarig storm i juledagene rammer Danmark, kan det blive med vindstød af orkanstyrke
Danmark bliver i juledagene ramt af meget blæsende vejr - og i følge de seneste prognoser får vi en regulær storm med vindstød af orkanstyrke.
Julestormen kan gĂĄ hen og blive langvarig.
Stormlavtryk passerer lige nord om Danmark juledag
Det er et stormlavtryk, der i løbet af juledag skal passere lige nord om Danmark, der giver det blæsende vejr.
Det store lavtryk ventes at bruge over et døgn på at bevæge sig nord om os - og giver derved i over et døgn risiko for vindstød af stormstyrke.
Selv om der endnu er fem dage til stormlavtrykket når frem til os, så ser det ifølge prognoserne ud til vi kan få både storm i middelvinden og vindstødene kan nå orkanstyrke.
I animationen øverst på siden ses forventede vindstød juledag.
Vindstød af orkanstyrke langs Jyllands Vestkyst
De seneste prognoser har først et lavtryk med blæsende vejr til at ramme Danmark juleaftens dag - men det er først julemorgen det for alvor blæser op fra sydvest og vindstødene kan langs Jyllands vestkyst når stormstyrke.
I løbet af dagen breder det blæsende vejr sig ind over landet og mange steder vil man kunne få vindstød af stormstyrke.
I aftentimerne ventes vinden ifølge prognoserne at kulminere med regulær storm langs Jyllands Vestkyst - og måske også langs kysterne i de indre danske farvande, mens vindstødene langs Jylllands Vestkyst kan nå orkanstyrke.
Stormen klinger ifølge prognoserne først af i løbet af natten til 2. juledag - og der kan stadig være vindstød af stormstyrke langt op af 2. juledag.
Første storm i år
Skulle julestormen ramme Danmark bliver det den første storm i år.
Sidst vi blev ramt af en storm var i starten af december 2015, hvor stormen 'Helga' ramte Danmark.
Bliver julestormen navngivet af DMI, sĂĄ vil den fĂĄ et drengenavn - startende med 'I'.