Peter Tanev: Danmark vil blive ramt af mere ekstremt vejr

Bodil, Allan, Dagmar, Egon og Carl.

Vi kan lige så godt vænne os til, at rækken af navne på danske storme bliver længere og længere, og det samme vil ske med antallet af skybrud.

Klimamodellernes bud på fremtidens danske vejr viser nemlig, at vi vil  komme til at opleve mere ekstremt vejr i fremtiden.

Det menes at være den globale opvarmning som sætter sine aftryk i modellerne med flere skybrud, flere storme og et vejr, som er mere ekstremt og vil koste os flere penge.

Kraftigere storme over Danmark og flere skybrud

I 1999 blev Danmark ramt af en orkan, som kostede samfundet 17 milliarder kroner, 8 menneskeliv og 800 kom til skade; en storm som efterfølgende blev kaldt tusindårs-orkanen.

Med andre ord en orkan som statistisk set kun kommer én gang hvert 1000. år. Alligevel gik der kun fem år før vi igen blev ramt af en ny storm med kraftige vindstød der nærmede sig orkanen 1999.

Siden da har flere storme hærget - blandt andet Allan i 2013 - hvor der blev målt det højeste vindstød herhjemme nogensinde, og derefter Bodil med ekstreme oversvømmelser især i de indre danske farvande.

De udsatte områder er ikke sikre

Det er især de indre farvande, der de senere år har været udsat for stormfloder. Gennem generationer har vi sikret os mod Vesterhavet og har glemt at de indre farvande er mindst lige så udsatte.

Se også

Stormflod fra øst kan koste Danmark 80 milliarder

En af de største stormfloder herhjemme ramte i 1872 de indre farvande. Den lagde næsten Lolland, Falster og store dele af det sydfynske øhav under vand, mere end 80 mennesker døde i forbindelse med stormfloden.

Siden har vi oplevet flere stormfloder i de indre farvande, senest i forbindelse med Bodil i 2013. Her har vi set hvilke udfordringer vi står over for, hvis modellernes bud på vandstandsstigning og kraftigere storme kommer til at holde stik.

At en voldstorm stormflod i de indre farvande kan få store konsekvenser, skal også ses i lyset af, at vi i mange af de danske havne bruger havnearealerne til bebyggelse, ofte dyre og mondæne boliger.

Et estimat viser, at hvis Danmark bliver ramt af en stormflod som i 1872, vil det i dag koste omkring 80 milliarder i skader.

Vand fra oven

2. juli 2011 blev København ramt af et skybrud, der oversvømmede hovedstaden og kostede omkring 6 milliarder kroner. 

Skybrud af dem slags forventes at blive mere hyppige i fremtiden, og når de rammer vores byer, er konsekvenserne ofte store og det samme er skaderne.

Derfor er mange kommuner i Danmark i fuld gang med klimasikring mod skybrud, og flere steder har tiltag allerede vist sig effektive.

Går man vejrbøgerne igennem, har der de sidste 5-10 år været mange og ekstreme skybrud rundt omkring i landet med oversvømmelser og store udfordringer.

Listen af skybrud i sommerhalvåret er efterhånden lang og den vil sikkert de kommende år blive endnu længere og det samme vil udfordringerne og udgifterne.

Er det naturligt? Eller er det klimaforandringer?

Vejret har og vil altid koste samfundet mange penge.

Det store spørgsmål er dog om antallet af hændelser er naturligt, altså det vi kan forvente af det almindelige vejr herhjemme, eller om det hænger sammen med de forventede klimaændringer.

Der er som sagt et klart signal i klimamodellerne, som peger på, at det danske vejr kan forventes at blive mere ekstremt med flere skybrud og kraftigere storme.

Det vil dog være forkert at sætte lighedstegn mellem de sidste års mange vejrhændelser og klimaændringer, hertil er perioden for kort og antallet af hændelser for få.

Med andre ord skal antallet af hændelser og årrækken være flere og længere for at man statistisk set kan sige, at der er sket en ændring.

Det ændrer dog ikke ved, at vi lige nu oplever en højere frekvens af storme og flere skybrud, som ligger i god forlængelse af klimamodellernes output, hvilket lige nu og her koster samfundet mange penge og sikkert også vil gøre det i fremtiden - hvis man ikke sikrer sig mod fremtidens ekstreme vejr.