Vejr

31,6 grader: Danmark koger på årets varmeste dag

Fredag nåede sommervarmen nye højder over Danmark på dét, der bliver årets varmeste dag

Sommerdage i 2016 *NY*

Vi har i alt haft 36 sommerdage i sommeren 2016.

  • 16/9: 25,2°
  • 15/9: 27,6°
  • 14/9: 28,8°
  • 13/9: 29,9°
  • 12/9: 26,8°
  • 9/9: 25,6°
  • 8/9: 26,4°
  • 28/8: 25,1°
  • 27/8: 25,1°
  • 26/8: 31,6°
  • 25/8: 30,5°
  • 24/8: 27,5°
  • 25/7: 28,2°
  • 24/7: 28,5°
  • 23/7: 28,7°
  • 22/7: 28,9°
  • 21/7: 28,5°
  • 20/7: 28,0°
  • 25/6: 29,4°
  • 24/6: 28,6°
  • 23/6: 28,9°
  • 7/6: 25,2°
  • 6/6: 26,0°
  • 5/6: 27,4°
  • 4/6: 29,0°
  • 3/6: 28,6°
  • 2/6: 27,4°
  • 1/6: 28,0°
  • 31/5: 26,3°
  • 30/5: 26,6°
  • 24/5: 26,2°
  • 23/5: 25,4°
  • 22/5: 26,9°
  • 10/5: 25,6°
  • 9/5: 25,3°
  • 8/5: 25,1°

Der er tale om en meteorologisk sommerdag, når temperaturen et eller andet sted i landet kommer over 25 grader.

Solskin, solcreme, bikiner og badesandaler. Der er brug for hele 'sommerpakken' på en fredag i Danmark, der med al sandsynlighed ender som årets varmeste dag.

Brandvarm sensommerluft strømmer nemlig fortsat op over landet fra syd, og det har allerede midt på eftermiddagen givet os temperaturer helt op over 31 grader.

I Abed lidt vest for Maribo på Lolland og i Holbæk har temperaturen været helt oppe på 31,6 grader, som de varmeste steder i landet.

Mange andre steder i navnlig de østlige egne har temperaturen ligeledes passeret de 30 grader, der berettiger, at dagen kan kaldes en tropedag - den anden af slagsen i år.

Varmen over især de østlige dele af Danmark har også udløst en landsdækkende varmebølge. I går kunne der erklæres varmebølge over store dele af Jylland, men i dag har varmebølgen bredt sig mod nord og øst.

Det kaldes en varmebølge, når gennemsnittet af maximumtemperaturerne på tre på hinanden følgende dage når over 25 grader. 

I Jylland er køligere luft på bagsiden af en nærmest 'usynlig' koldfront trukket ind over landet, og det har sænket temperaturen betragteligt i de dele af landet.

Ved Den Jyske Vestkyst ligger temperaturerne midt på eftermiddagen sågar under 20 grader.

Med dagens 31,6 grader har vi oplevet det varmeste vejr, der er målt så sent på året i mindst 20 år.