Vejr

Fotoskole med tips og tricks: Tag bedre billeder af blæst og stormvejr

Efteråret og vinteren er den mest stormfulde tid i Danmark - og selv om det i en børnesang lyder, at 'blæsten kan man ikke få at se...', så er det en sandhed med modikationer.

I samarbejde med Nikon, der hver måned sammen med TV 2 VEJRET sætter et kamera på højkant i konkurrencen om Månedens Vejrbillede - og den verdensberømte fotograf Jim Reed, der har specialiseret sig i at tage billeder af ekstremt vejr - byder vi her på et gode tips og tricks fra netop Jim Reed, hvis du vil blive en bedre fotograf når det blæser eller stormer.

Advarsel: Inden du går ud i blæsevejr - så skal du tænke på din egen sikkerhed. Der er en stor risiko forbundet ved at fotografere i meget blæsende vejr. Kend dine begrænsninger, før du kaster dig ud i det.

Tip 1) Blæsende vejr er typisk ikke særligt farverigt. Derfor er det en god idé at finde en farve, der kan indramme dit fotografi. Eksempelvis tilfører det blå blink fra et redningskøretøj en god farve. Alternativt kan forlygterne fra bilen tilføje varme til billedet.

Tip 2) For at indfange det dramatiske i billedet – eksempelvis når træer eller andre objekter kæmper mod stormen, så skyd med indstillingen 1/60 sekund eller hurtigere.

Tip 3) Hovedparten af fotooptagelserne vil være håndholdte under en orkan eller voldsom storm, så skyd med en ISO på 400 eller højere for at opnå en større fleksibilitet.

Tip 4) Forbered dig på, at der kan komme kondens på linsen på grund af høj luftfugtighed og regn (og masser af det). Brug eksempelvis Nikon FogKlear-antidugrenseklud og aftør hele overfladen af dit UV-filter, før du forlader bilen for at skyde.

Tip 5) Brug et robust forseglet kamerahus, som ikke tager skade. Luften under meget blæsende vejr kan nær kysten være fyldt med saltvand, hvilket nemt kan ødelægge dyrt udstyr.