Vejr

Stormbarometeret: Så stor er risikoen for storm i Danmark

Vi er midt i den årstid, hvor Danmark oftest bliver ramt af storme - og her på siden vil vi på TV 2 VEJRET løbende holde et vågent øje med om, der er storm på vej mod Danmark. Og vi stiller jævnligt "Stormbarometeret", der viser, hvor stor chancen er for storm - et eller andet sted i Danmark.

Vejret har i de seneste to uger været meget mildt, og med hyppig lavtryksaktivitet, og de kommende dage fortsætter det ustadige vejr.

Den overordnede vejrsituation forbliver uændret den kommende periode, og på torsdag antyder nogle prognoser at det kan blive ganske blæsende.

(Se flere detaljer under billedet...)

DE KOMMENDE DAGE

Frem til tirsdag skal flere områder med nedbør passere landet fra vest, og i perioder kan det blæse op. Der er dog ikke noget der tyder på at nogle af de blæsevejr der rammer landet udvikler sig til en egentlig storm, og derfor er sandsynligheden for storm blot på mellem 0 og 5 %.

Fra onsdag til lørdag fortsætter lavtryksaktiviteten, og i dag - lørdag - antyder nogle prognoser at et kraftigt blæsevejr kan ramme landet torsdag. På nuværende tidspunkt er der stor usikkerhed om lavtryksbanen og udviklingen, og derfor er den samlede sandsynlighed for storm blot på 2 til 5 %.

På tidslinjen herunder kan du læse mere om de storme, som har ramt Danmark i de seneste år samt de voldsomste og mest berømte af slagsen igennem tiden.

T2Toolbox embed

Sådan skal du forstå "Stormbarometeret"

Barometeret for oven viser, risikoen for storm den dag eller de dage, hvor risikoen er størst.

Tallene nederst angiver risikoen for storm det pågældende døgn og kommer direkte fra TV 2 VEJRET's prognosemodel.

Den angivne risiko er for, at middelvinden over 10 minutter kommer over 24,5 m/s - et eller andet sted i Danmark.