Her er det første tegn: Global opvarmning kan give Danmark koldere vejr

Selv om temperaturen på Jorden stiger og stiger, så kan den globale opvarmning paradoksalt nok komme til at give os koldere vejr i Danmark.

Og de første tegn på årsagen til det, ser man allerede nu – ude over Nordatlanten - hvor vandet er rekordkoldt. Og det er det på trods af, at Jorden som helhed er på vej mod det varmeste år – i mindst 135 år.

Det er Den Nordatlantiske Strøm, som mange måske bedre kender som Golfstrømmen, der viser tegn på svækkelse, som betyder, at der føres mindre varmt vand frem fra syd, og vandet i den nordlige del af Atlanterhavet derfor bliver koldere.

Det kan få enorm betydning for vores klima i Nordvesteuropa og dermed Danmark. Vi ved fra vores barnelærdom, at grunden til vores lune klima skyldes Golfstrømmens relativt varme vand.

At Den Nordatlantiske Strøm som følge af et varmere klima kan svækkes eller helt stoppe er ikke ny viden – og har blandt klimaforskere været meget diskuteret, og fænomenet er også beskrevet i FN’s klimarapporter, ligesom katastrofefilmen ’The Day after Tomorrow’ har sit udgangspunkt i netop denne teori.

Det nye er, at vi netop nu oplever, at Nordatlanten rent faktisk afkøles til et hidtil uset niveau - antageligt som et resultat af, at Den Nordatlantiske Strøm svækkes.

To studier fra i år giver ny viden. Den tyske klimaforsker Stefan Ramsdorf fra Universitet i Potsdam frygter med det vi ser nu, at klimamodellerne ikke har beskrevet konsekvenserne af den globale opvarmnings indflydelse på Den Nordatlantiske Strøm fyldestgørende nok, mens et engelsk forskerhold fra UK Metoffice anført af Laura Jackson med de bedste klimamodeller hidtil har forsøgt at beskrive, hvorledes Europas klima vil ændre sig, hvis Den Nordatlantiske Strøm som et resultat af den globale opvarmning bryder sammen – og stopper.

Gigantisk 'pumpe' holder gang i Den Nordatlantiske Strøm

Det rekordkolde havvand, der ses i Nordatlanten, er en tendens som er set siden 1970’erne, og efter nogle år med normale tilstande er havtemperaturen i Atlanterhavet syd for Grønland i de seneste år atter faldet markant – til det nuværende rekordniveau.

Årsagen menes at have en tydelig sammenhæng med en svækkelse af Den Nordatlantiske Strøm, der er den nordligste del af en enorm globalt sammenhængende havstrøm – der betegnes som ’Den Termohaline Cirkulation’ og som styres af temperaturforhold og saltindhold i havet.

Netop Nordatlanten – og særdeleshed havet omkring Grønland spiller en afgørende rolle for denne cirkulation af enorme mængder vand, som transporteres rundt på Kloden. Det er her man finder ’pumpen’, der holder gang i Den Nordatlantiske Strøm.

Koldt og saltholdigt vand er ingredienserne i ’pumpen’. Koldt vand er tungere end varmt – og det samme er saltholdigt vand i forhold til ferskt vand. ’Pumpen’ fungerer således, at oprindeligt varmt og saltholdigt vand fra syd på sin vej mod nord afkøles og dermed bliver tungere og synker til bunds. Det kolde og saltholdige vand erstattes af varmt vand, der fra syd strømmer frem – og dermed har vi Den Nordatlantiske Strøm.

Desuden udfælges der enorme mængder salt når havvandet fryser til is. Der er ikke salt i havis – og vandet under isen bliver derfor ekstra saltholdigt – og dermed tungt.

Den proces er med til at forstærke ’pumpen’ og ud for Grønlands Østkyst findes et område, hvor store mængder koldt og saltholdigt vand synker mod bunden – i det der kaldes dybtvandsdannelse – og erstattes af varmt vand fra syd. ’Pumpen’ betegnes også som ’Den Grønlandske Pumpe’, som er helt afgørende for, at varmt overfladevand med havstrømmene kan føres langt mod nord.

Ferskt smeltevand svækker Den Nordatlantiske Strøm

Den Grønlandske Pumpe’ kan forstyrres, hvis der ændres i saltholdigheden i havet øst for Grønland – eller der fryser mindre havis end ellers.  Begge dele sker netop nu – og er sket i de seneste 30-40 år.

Et varmere klima har dels sørget for en øget afsmeltning af Grønlands Indlandsis, ligesom en acceleration af isens bevægelse ud mod kysterne har betydet øget kælvning af isbjerge langs de grønlandske gletschere. Det har givet en tilførsel af ferskt smeltevand – og da ferskvand er lettere end saltvand, lægger ferskvandet sig som et lag ovenpå det tungere saltvand og forhindrer eller mindsker dybtvandsdannelsen, som er afgørende for styrken af Den Nordatlantiske Strøm.

Tysk forsker: Det er ikke en naturlig variation 

Og det er præcis det, som er ved at ske nu – og som viser sig ved at havvandet i Nordatlanten er koldere end det er registeret i 135 år – og ifølge den tyske klimaforsker Stefan Rahmstorf’s modelberegninger, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change, er der med 99 % sikkerhed endda tale om den største svækkelse af Den Nordatlantiske Strøm i over 1.000 år.

Det som forskerne ser ske netop nu er ikke beskrevet på helt samme måde i de klimamodeller, som FN’s klimapanel støtter sig op af. Selv om FN's klimapanel i sine rapporter har forudsagt, at Den Nordatlantiske Strøm vil svækkes, og endda betegner det som 'meget sandsynligt - der vil sige med mindst 90 % chance - så er det er langt koldere nu i Nordatlanten, end modellerne beskriver det  – og først i år 2100 skulle man se et så klart signal, som det vi nu ser i den nordlige del af Atlanterhavet.

De nye studier fra den tyske klimaforsker beskriver, temperaturen i Nordatlanten i de seneste 1.100 år.

"Svækkelsen af Den Nordatlantiske Strøm efter 1975 er enestående i forhold til de seneste mere end 1.000 år, og dermed er der stærke beviser på, at svækkelsen ikke er et resultat af naturlig variation - men i stedet et resultat af den globale opvarmning," skriver Stefan Rahmstorf på sin blog på Realclimate.com, hvor resultaterne betegnes som værende 99 % sikre.

Klimamodeller undervurderer svækkelsen af Den Nordatlantiske Strøm 

Og det er enorme mængder ferskvand, som tilføres fra Grønlands Indlandsis. Fra 2001 til 2011 mistede Grønland is for det, der årligt svarer til 234 kubikkilometer vand - eller nok til at få verdenshavene til at stige med 0,65 mm om året.

Alt dette ferskvand tilføres Nordatlanten - og blandt andet det får Stefan Rahmstorf til at slå alarm. Ifølge den tyske klimaforsker er Den Nordatlantiske Strøm langt mere følsom over for selv små variationer i saltholdigheden, end den måde klimamodellerne beregner fremtidens klima på.

"Hvis vores analyser er rigtige, så indikerer de, at klimamodellerne undervurderer svækkelsen af cirkulationen i Nordatlanten i forhold til den globale opvarmning - sandsynligvis fordi modellernes beregning af Den Nordatlantiske strøm er for stabil," skriver Rahmstorf på sin blog, som en kommentar til hans forskningsresultat - og slutter af med at konstatere, at hvis Den Nordatlantiske Strøm er mere ustabil en hidtil antaget, så er det dårlige nyheder for fremtiden.

Ifølge FN’s klimapanel er der 10 % chance for den helt bryder sammen - og stopper.

Skulle det ske, så kan vi i Danmark paradoksalt nok få det koldere – selv om temperaturen på Jorden vil stige yderligere.  

Engelske forskere: Koldt, tørt og blæsende

Et forskerhold ledet af Laura Jackson fra Hadley Centeret under UK Metoffice i England har beregnet, hvad der vil ske med klimaet i Europa, hvis Den Nordatlantiske Strøm bryder sammen. Og deres resultater ligger langt fra de beregninger, som FN’s klimapanel støtter sig op af. FN’s klimapanel forudser frem mod år 2100 et generelt betydeligt varmere og mere nedbørrigt klima – blandt andet med hyppigere skybrud i Danmark.

Ifølge de engelske forskere, der har fået deres resultater udgivet i Climate Dynamics, vil et totalt sammenbrud af Den Nordatlantiske Strøm føre til, at det i Nordatlanten bliver ned til mellem 10 og 15 grader koldere. Og det vil få en enorm betydning for det danske klima.

Danmark vil ifølge beregningerne fra de engelske forskere få det koldere med mere nedbør som sne om vinteren, vi får en tørre sommer og mere blæsende vintre med flere storme - hvis den Nordatlantiske Strøm stopper helt.  

Den manglende varmetilførsel vil især i vinterhalvåret betyde, at Island og Nordskandinavien vil få det ned til 10 grader koldere.

I Danmark vil vi også få det koldere. Set over hele året vil middeltemperaturen falde med ca. 2 grader, og det største temperaturfald vil vi opleve om vinteren, hvor beregningerne hen over de tre vintermåneder lader Danmark få det 2-3 grader koldere.

Vintervejr som i Nordnorge

Modellerne forudser, at det koldere havvand i Nordatlanten vil give to forskellige vejrregimer vinter og sommer.

Vinterhalvåret forventes ifølge modelberegningerne at blive præget af det som i fagsproget betegnes som et positivt NAO-indeks, der generelt sørger for en kraftigere vestenstrømning hen over Nordatlanten og Danmark.

I vinterhalvåret vil højtrykket ved Azorerne forstærkes, mens lavtrykkene på grund af øget temperaturforskel over Atlanterhavet vil blive kraftigere. Den øgede temperaturforskel, som man vil finde længerede mod syd i Atlanterhavet vil sende de kraftigere lavtryk på en sydligere bane – ind over De Britiske Øer, Nordsøen og Danmark, som alle får det mere blæsende med større risiko for storme og orkaner.     

De kraftigere lavtryk vil også give Danmark mere nedbør om vinteren, og selv om den overvejende vindretning vil være vestlig, så bliver vintrene koldere, og dermed vil en større del af nedbøren i vinterhalvåret falde som sne.

Ifølge beregningerne vil der hen over Danmark i hver af vintermånederne kunne falde op til 45 mm nedbør mere som sne end ellers. Det svarer til 45 cm sne per vintermåned.

Umiddelbart vil det danske vintervejr således komme til at minde meget om det vejr, man har i området omkring Tromsø i Nordnorge.

Kølige og tørre somre

I sommerhalvåret beregner prognoserne en helt anden vejrtype, hvor det såkaldte NAO-indeks vil være negativt – og det kommer til at betyde en større tendens til højtryksdannelse over Nordatlanten og Skandinavien, som generelt vil give Danmark mere tørt vejr med 10-15 mm mindre nedbør end ellers i hver af sommermånederne.

De tørre somre vil blive relativt kølige. Vi vil på trods af det mere nedbørfattige vejr få det 1-2 grader koldere end ellers om sommeren.

Og det er ikke umiddelbart gode nyheder for netop Danmark, der kan se frem til mindre gunstige forhold for blandt andet dyrkning af de afgrøder vi kender i dag.

”Muligheden for produktion af afgrøder i de store landbrugsområder i Vest- og Nordeuropa (især Danmark) mindskes dramatisk,” det noterer de engelske forskere i kommentarerne til prognoserne, hvor de angiver årsagen til dels at skyldes en kortere vækstsæson i det koldere klima – men også en betydelig risiko for tørke i et mere tørt sommerhalvår.

Enorm usikkerhed om klimamodeller

Beregningerne foretaget af de engelske forskere er baseret på, at Den Nordatlantiske Strøm bryder helt sammen – og stopper. Og deres resultater er baseret på, hvorledes det klima vi kender i dag vil ændre sig – og tager ikke forbehold for en øget fremtidig temperaturstigning på Jorden.

FN’s klimapanel anser det som usandsynligt, at Den Nordatlantiske strøm bryder helt sammen – men sandsynligt, at den svækkes og den globale temperaturstigning vil være større end det afkølende bidrag fra den svækkede Nordatlantiske Strøm.

Det stiller de engelske forskere med Laura Jackson i spidsen med deres viden spørgsmålstegn ved.

”Hvis Den Nordatlantiske Strøm svækkes i fremtiden, vil klimaændringerne, som stammer fra de den globale opvarmning, blive kombineret med klimaændringerne hidrørende en koldere Nordatlant. Og nogle af ændringerne kan enten opveje eller overtrumfe hinanden,” skriver de engelske forskere i deres konklusion.

Der hersker således stor usikkerhed om det fremtidige klima - og om hvorledes Den Nordatlantiske Strøm påvirkes. Det understreges også af, at den tyske klimaforsker Stefan Rahmstorf, som beskrevet ovenfor antyder, at klimamodellerne, som FN’s klimapanel anvender antageligt ikke beskriver forholdene i Nordatlanten godt nok.

Dansk professor har påvist pludselige temperaturændringer i Nordatlanten

Skulle den Nordatlantiske Strøm bryde sammen er det ikke første gang det er sket – og det tidligere er sket på relativ kort tid. Den danske professor i geofysik ved Københavns Universitet, Willi Dansgaard påviste i 1980’erne og 90’erne på baggrund af isborekerner fra Grønlands Indlandsis, at temperaturen på Grønland hele 25 gange var steget meget markant på kort tid – efterfulgt af en længevarende kuldeperiode.

Den danske professor formåede at påvise temperaturstigninger i løbet af den sidste på helt op til mellem 5 og 8 grader på blot 30-40 år efterfulgt af en kuldeperiode på nogle få hundrede år.

Årsagen til den efterfølgende kuldeperiode målt på Grønland skal primært findes i et sammenbrud af Den Nordatlantiske Strøm – forårsaget af den forudgående hurtige opvarmning og dermed afsmeltning af store mængde ferskvand fra iskalotten, som dengang dækkede et stort område over Arktis, Nordamerika og Skandinavien.