Vejr

Ugens vejrbillede på TV 2: Vind kamera fra Nikon

Bliver dit billede udvalgt som "Dagens vejrbillede" på TV 2, så har du chancen for at vinde et kamera fra Nikon.

Hver dag udvælger vi på TV 2 VEJRET et billede, som bliver "Dagens vejrbillede". Billedet vises i vejrudsigterne på TV 2 og TV 2 NEWS, samt i et billedgalleri på vejret.tv2.dk

Hver søndag udvælges "Ugens vejrbillede" - og blandt dem endelig "Månedens vejrbillede", der kåres den sidste søndag i hver måned, som ud over æren bliver belønnet med et spejlreflekskamera fra Nikon af modellen D-5500.

For at kunne komme i betragtning til at blive dagens vejrbillede skal du indsende billedet via vejret.tv2.dk eller på Facebook eller Instagram med hashtagget #tv2vejret - og billedet skal være taget på dagen, hvor det indsendes, således, at "Dagens vejrbillede" så vidt muligt bliver et aktuelt billede.

Det er redaktionen på TV 2 VEJRET, der suverænt afgør hvilke billeder, der dagligt udvælges.

Du kan indsende dit vejrbillede her

Du kan se alle de billeder, som er blevet 'Dagens vejrbillede' i gallerierne her i linkboksen til venstre.