Vejr

Tæt på at gå helt galt: Her slår lynet ned til ridestævne ved Aarhus

At man skal have respekt for tordenvejr og at lyn er livsfarlige ved de fleste nok, men det er ikke altid det bliver respekteret i ligeså så høj grad, som det skal og bør.

I fredags var det tæt på at gå helt galt til et ridestævne - det årlige Haflinger DM - ved Vilhemsborg syd for Århus, hvor tordenbyger i eftermiddagstimerne slog til over det vestlige Fyn og østlige Jylland.

Mens stævnet er i gang slår et lyn ned med voldsom kraft meget tæt på de ryttere, der er i gang med deres opvarmning eller opvisning.

At lynet slår ned på et fladt punkt på en åben mark må betegnes som rent held - og det kunne sagtens have kostet både hest og rytter livet.

(artiklen fortsætter under billedet)

Til alt held slipper både ryttere, heste og tilskuere med skrækken, og stævnet blev stoppet øjeblikkeligt og først genoptaget, da uvejret var drevet over, skriver brugeren, som har sendt videoen til TV 2 VEJRET.

Fredag blev der registreret 846 lyn i og omkring Danmark - lørdag steg dette tal til 8805. 

Det er heldigvis sjældent at lynnedslag fører til dødsfald herhjemme, men i lande, hvor kraftige tordenvejr er hverdagskost, er lynnedslag et af de mest dødelige vejrfænomener.

I USA slår lyn flere mennesker ihjel end tornadoer - og i 2015 har mindst 22 amerikanere indtil videre mistet livet på grund af lyn.

Man bør altid søge i ly for tordenvejr så snart den første rumlen kan høres.

Sommerdage i 2015

  1. juni (26,0 grader)
  2. juli (26,4 grader)
  3. juli (28,3 grader)
  4. juli (28,9 grader)
  5. juli (30,2 grader)
  6. juli (31,9 grader)
  7. juli (25,2 grader)
  8. juli (25,6 grader)
  9. august (26,8 grader)
  10. august (31,1 grader)
  11. august (29,2 grader)
  12. august (31,5 grader)
  13. august (26,1 grader)
  14. august (28,4 grader)
  15. august (25,6 grader)
  16. august (26,9 grader)
  17. august (25,6 grader)
  18. august (26,1 grader)
  19. august (25,2 grader)
  20. august (26,5 grader)
  21. august (27,6 grader)
  22. august (26,3 grader)
  23. august (26,6 grader)
  24. august (25,2 grader)

Temperatur i parentes er landets højeste den pågældende dag.