Blæst og regn: Vejret udfordrer Danmarks største kapsejlads

Danmarks største kapsejlads Palby Fyn Cup, hvor mere end 300 både fredag starter fra Bogense for at sejle rundt om Fyn, bliver i år en udfordring - re

Danmarks største kapsejlads Palby Fyn Cup, hvor mere end 300 både fredag starter fra Bogense for at sejle rundt om Fyn, bliver i år en udfordring - rent vejrmæssigt.

Der venter i år vind fra flere forskellige retninger og vindstyrker - på blot halvandet døgn, som de fleste både ventes at kunne fuldføre sejladsen på.

Løbet skydes i gang fredag ved middagstid - og i en jævn sydvestenvind vil bådende stævne ud og hurtigt nærme sig Lillebælt. På vej ned gennem Lillebælt kan byger give kraftige vindstød, inden et lavtryk nærmer sig.

Det giver først vinddrejning til sydøst i løbet af eftermiddagen - som senere tiltager - og i løbet aftenen kommer der tilmed regn.

I løbet af natten bliver det regnfuldt og vinden drejer atter - denne gang til sydvest og kan en overgang nå kulingstyrke, inden vinden lørdag morgen drejer mod vest og tiltager til hård vind - måske endda kuling fra vest. Med op til en meter høje bølger vil bådene passere Hindsholm på Nordfyn, inden der skal krydses frem mod mål i Bogens.

Følg Palby Cup Fyn - LIVE

De hurtigste både - her i blandt Dragonfire med skipper Jens Quorning ventes at nå Bogense allerede ved midnatstid eller midt på natten til lørdag - efter at have været på havet mellem 12 og 15 timer.

TV 2 VEJRET sender fra Palby Fyn Cup fredag og lørdag.