Vejr

Se rumstationen ISS på aftenhimlen i weekenden

Her i weekenden kan man få sig en ekstra lille oplevelse ved at kigge op på aftenhimlen på det helt rigtige tidspunkt.

Både fredag, lørdag aften kan man se den Internationale Rumstation, ISS passere forbi - og da vejret ser ud til at arte sig, så så er der gode muligheder for at se rumstationen på aftenhimlen.

Man vil kunne se rumstationen som et relativt stærk lysende objekt, der passerer hen over himlen fra sydvest mod sydøst.

Fredag skal man kigge kigge mod vest fra kl. ca. 22.03 - og lidt over tre minutter frem vil rumstationen kunne ses passere hen over aftenhimlen.

Lørdag aften vil man i lidt over fem minutter kunne følge ISS fra kl. ca. 21.09, hvor den kan ses passere fra sydsydvest mod sydsydøst.

Rumstationen vil lørdag kunne ses når den i 400 kilometers højde kommer ind i en bane fra nordvest - lige hen over eller syd om De Britiske Øer og videre ind over Frankrig og Alpeområdet til Kroatien.

Fredagens passage er lidt sydligere - og her vil ISS fra Frankrig passere Genoabugten før den ikke længere kan ses fra Danmark.

Når man ser det lysende objekt på himlen, så er det man kan se er sollyset, der reflekteres i rumstationens store solpaneler, samt i rumstationens skrog.

Det hele varer kun ganske kort tid, da ISS kommer farende med en hastighed på næsten 28.000 km/t, som betyder, at det kun tager l lidt over halvanden time, at nå en gang rundt om jorden for rumstationen, der befinder sig i 400 kilometers højde. Lige nu er der seks mand om bord på ISS.